Garden

Drømmer jeg? by Nelli Arnth

H%C3%B6nshuset+Creative+Studio+Selvforsyning+og+sommeren+201816.jpg

Når jeg tænker tilbage på år 2018 fyldes jeg med varme og glæde. Den uendelig lange sommer med dens overflod af lune sommeraftner på terrassen. Solen der bagte mens jeg arbejde i haven med bare tæer og min store gravide mave. Duften af syrener og smagen af koldskål. Nogle gange måtte jeg næsten nive mig i armen for at være sikker på at jeg ikke drømte.

Det var vores 3. havesæson på gården og det blev virkelig året hvor vi nød køkkenhavens overflod. Hvor vi mæskede os i solmodne tomater fra drivhuset og spandevis af ribs og stikkelbær. Vi juicede gulerødder, rødbeder og kål. Vi lavede flødeis af havens bær og nød skyggen i hængekøjen under den gamle bøg. Sensommeren bød på den vildeste æblehøst hvor vi kørte rundt i nabolaget og plukkede æbler til armene blev tunge. Vi fyldte fryseren med most og lavede mos til lille Edith.

Hönshuset Creative Studio Selvforsyning og sommeren 201812.jpg

Det blev året hvor jeg begyndte at træffe mere bæredygtige valg. Alt hvad vi købte til Edith var brugt. Vi satte forbruget ned. Ikke af økonomiske årsager. Men fordi forbruget ikke længere gav mening. Det gjorde os ikke lykkeligere at have flere ting og det gavnede i særdeleshed ikke vores jord sådan at drive rovdrift på dens ressourcer.

Nej, det der gjorde os høje var at spise kartoffelmadder til frokost. Med nyopgravede kartofler og med hjemmedyrkede radiser og purløg. Balder lå om benene på os og jeg mærkede Edith sparke i maven. Man blev et øjeblik bange for om livet nu egentlig peakede lige der i de gamle havemøbler.

Hönshuset Creative Studio Selvforsyning og sommeren 20189.jpg
Hönshuset Creative Studio Selvforsyning og sommeren 20187.jpg

I en hel uge sov vi ude under stjernehimlen og fulgte blodmånen der vandrede henover himlen. Vi badede i Vesterhavet og vi grillede hjemmelavede vildtpølser i selskab med gode venner og familie.

Det hele var så intenst og lyst og levende. Jeg følte mig høj af livet.

Det har i særdeleshed været et år omgivet af liv. Lige fra de spirende frø i haven til Ediths fødsel og første måneder.

Hönshuset Creative Studio Selvforsyning og sommeren 20186.jpg
Hönshuset Creative Studio Selvforsyning og sommeren 20182.jpg

Selvfølgelig indebar året også halsbrand og hævede fødder. Bekymringer over det nye liv som forældre og ømme brystvorter, men den del fylder så uendelig lidt i min hukommelse.

Nu glæder jeg mig til at se hvad 2019 bringer. Jeg håber og tror på at det bliver meningsfyldt. Det samme håber på jeg at året bliver for dig.

Hönshuset Creative Studio Selvforsyning og sommeren 201810.jpg
Hönshuset Creative Studio Selvforsyning og sommeren 20184.jpg

Selvforsyningsliv i udkanten by Nelli Arnth

Jeg blev kontaktet af en sød læser der stillede nogle spørgsmål ift. hvordan vi lever. Mens jeg sad og svarede på dem, tænkte jeg at de kunne gøre det ud for et fint blogindlæg. Så her kommer de:

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio20.jpg
Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio9.jpg

Hvordan hænger jeres arbejdsliv/hverdag sammen med en selvstændig virksomhed og livet på landet?

Min mand har et fuldtidsjob og bruger derfor ”kun” aftner, weekender og ferier på haven og gården. Han er drivkraften og hovedet bag stort set alt vi laver udendørs. Men han er også skarp i et køkken. Han har netop lavet 32 kg pølser af rådyr (han selv har skudt og ordnet). Men han kan også sylte og lave saft og brygge øl. Et af hans seneste påfund er en hjemmelavet røgeovn, som er blevet virkelig fin og laver lækre røgvarer.

Uden ham havde jeg aldrig kunnet realisere mine/vores selvforsyningsdrømme. Jeg har hverken den praktiske formåen eller nødvendige viden om haveliv. Men som en veninde sagde til mig i går, så er vi kreative på to forskellige måder. Vi supplerer hinanden godt.

Sammen bruger vi de fleste weekender i sommerhalvåret hjemme på gården og en stor del af vores fritid. Jeg elsker at starte morgenen med kaffe i drivhuset til en snak om hvad vi skal ordne i haven i dag. 

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio1.jpg

Jeg er selvstændig og har været det på ”fuldtid” i 2,5 år nu. Det tager som regel tid at starte en virksomhed og komme dertil hvor man kan udbetale løn til sig selv hver måned. Jeg har brugt MANGE timer på min virksomhed. Jeg investerede stort set al min fritid på den allerede et år inden jeg sagde mit fuldtidsjob op. I dag kan jeg leve af det. Men det ville jeg nok ikke have kunnet, hvis vi havde sat os hårdt i det økonomisk. Der er stor forskel på at købe en gård i Udkantsdanmark kontra et hus i Aarhus eller København. Derudover har vi valgt en livsstil uden nye højglanskøkkener og store biler. Størstedelen af vores møbler har vi arvet, alt babyudstyr er købt brugt og vi venter med at investere i renovering, nye biler mv. indtil vi har råd til at kunne betale dem. Det giver en enorm frihed og så synes vi i øvrigt at det er skønt at omgive os med materielle ting der har historie og sjæl og som ikke er for fine til at blive brugt. 


Sælger I de ting i dyrker, eller er det kun til eget brug? 

Det er kun til eget forbrug og til venner og familie. Og så har vi gode aftaler som for eksempel at bytte æg for mælk, honning osv. Vi justerer fra år til år hvad vi sår og hvor meget. Det er vores 3. sæson på gården, så vi har endnu meget at lære. For os handler det dog ikke om at komme i mål (selvom det er super tilfredsstillende at hive egne grøntsager op af mulden). Det handler om processen og glæden ved at så, dyrke, nære, pleje og høste. At følge udviklingen er meget tilfredsstillende. 

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio14.jpg


Hvor meget tid bruger du på din virksomhed i forhold til det andet? 

For mig som selvstændig arbejder jeg flere timer i ugen om vinteren end jeg gør om sommeren. Vinter og mørke indbyder til fordybelse i arbejdet bag skærmen, mens sommeren indbyder til at komme mere ud og nyde haven og solen. Det er heldigvis også oftest sådan at der er mest at se til i min virksomhed i vinterhalvåret, hvorimod kunderne går i sommerferie-mode i juni-juli og derfor ikke sætter så mange nye opgaver i gang. 

Men som udgangspunkt forsøger jeg at ramme en 37 timers arbejdsuge. Jeg arbejder hjemmefra og skal derfor ikke bruge tid på kørsel. Det skønne ved hjemmearbejde er også at jeg kan holde fri nogle timer midt på dagen og komme ud og nyde naturen, vejret og lyset, for så til gengæld at arbejde lidt om aftenen eller i weekenden. En anden fordel er at man kan flytte kontoret ud i solen på terrassen og sidde med en stråhat og benene oppe mens man arbejder (hvilket jeg gør lige nu). Det er noget jeg med årene bliver bedre og bedre til at balancere. For det kan også blive farligt hvis det hele flyder for meget sammen og man aldrig rigtig holder fri eller ikke dedikerer nok tid til at arbejde koncentreret. 

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio5.jpg
Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio16.jpg

Til september står vi overfor et nyt eventyr. Vi venter os en lille pige. Det er vores første barn og det kommer uden tvivl til at vende op og ned på vores hverdagsrytmer og -rutiner. Så hvis du spørger mig igen om et år, ser vores liv sikkert ganske anderledes ud. Jeg bliver ofte spurgt om jeg ikke er bange for at det bliver for meget med barsel, selvstændig virksomhed og en stor have. Men det er jeg faktisk ikke. Jeg har et stort fokus på at de ting jeg bruger min tid på skal gøre mig glad og give mig energi. Hvis ikke der er glæde, flow og motivation i en opgave mere, ja så er det vel på tide at afslutte den. Jeg er ikke bange for forandringer og ikke bange for at stoppe projekter der ikke længere giver mening for mig.


Hvor stor er jeres grund? 

Grunden er 1,5 tønder land. Vi har et ønske om at tilkøbe mere jord og håber at det kan blive indfriet indenfor et par år. Men vores nuværende have er mere end stor nok til at huse høns, køkkenhave, krydderurte-højbede, frugt- og bærhave osv. Så på den måde mangler vi ikke plads.

Jeg har lavet en instragram-profil med fokus på vores dagligdag på gården. Den kan findes her

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio10.jpg
Nelli og Søren Kjelst.jpg
 

Fleksibilitet, kreativitet og vadehavsnatur by Nelli Arnth

AF LADIES FIRST IVÆRKSÆTTERI, PORTRÆT 25. OKTOBER 2016 https://ladiesfirst.dk/fleksibilitet-kreativitet-vadehavsnatur/

Nelli sagde sit job op på et mediebureau i Aarhus, og bor idag på en gård i det mørke Vestjylland – herfra driver hun sin grafiske virksomhed Hönshuset Creative Studio, og når hun trænger til at mødes med ligesindede, så er hun med i netværksforløbet for selvstændige hos Ladies First i Aarhus. Hun bruger en del af sin tid sammen med sin kat, uden for sin comfort zone, og så har hun droppet sit vækkeur. Her kan du læse lidt mere om Nellis tanker om karriere og netværk og om udfordringen i at tro på på at man er god nok til det man laver.

Navn: Nelli Arnth Andersen
Nuværende beskæftigelse: Selvstændig grafisk designer og digital konceptudvikler i virksomheden Hönshuset
Alder: 26 år
Uddannelsesbaggrund: Multimediedesigner og digital konceptudvikler

Hvordan er du endt der, hvor du står i dag i dit arbejdsliv?
For præcis et år siden sad jeg i et godt job på et mediebureau i Aarhus. Jeg boede i Viby med min mand, og var ved at tage tilløb til at banke på chefens dør for at smide det hele på gulvet og sige mit job op.

For drømmen om at blive selvstændig og flytte på landet voksede. Jeg ønskede brændende at prøve et helt anderledes liv af, hvor fleksibilitet, kreativitet og den smukke flade vadehavsnatur var hovedingredienserne. Hvor jeg ikke arbejdede for en andens drøm, men hvor jeg hver morgen stod op og arbejdede for min egen!

Så her sidder jeg. Et år er gået og jeg har købt mig en gård i Vestjylland, blevet selvstændig og lært hvordan man dyrker og sylter egne grønsager. Jeg bruger ikke noget vækkeur – og jeg elsker det!

 

30595116_1818542271779305_7222547198297243648_o.jpg

Hvornår har du sidst gjort noget, der var uden for din ”comfort zone”? Det gør jeg faktisk ret ofte. Den dér følelse af at maven snører sig sammen, når den udfordring jeg står overfor rækker ud over min comfort zone, og jeg igen tvinger mig ud i noget der er nyt og grænseoverskridende.

Jeg har måtte tillære mig en del nye færdigheder i mit nye liv som selvstændig, hvor man skal have mange ”hatte” på for at kunne overleve. Det har betydet at jeg måtte udvikle nye sider af mig selv for at kunne klare opgaven. Det er en virkelig spændende proces.

Jeg har en 30-gange-regel som handler om, at jeg skal prøve de skræmmende ting af 30 gange. Hvis jeg stadig tisser i bukserne over det derefter, så er det okay at købe sig til hjælp eller sige nej til opgaven.

Hvad betyder hhv. netværk og karriere for dig?
Netværk betyder alt. Mit lille studio ville allerede være lukket igen hvis ikke det var for mit netværk. De har været vildt søde til at sprede budskabet og hjælpe mig i gang. Det gør mig varm om hjertet, at jeg har sådanne mennesker i mit liv.

De mennesker jeg har mødt i iværksættermiljøet har også været noget af en øjenåbner for mig. Den der gejst – den der passion i deres øjne og den der vilje til at arbejde røven ud af bukserne for deres drøm. Det er vildt inspirerende. Den samme gejst og brændende passion har jeg kun set mage i backpackermiljøer, når man møder folk på deres livs eventyr.

Ordet karriere har til gengæld aldrig rigtig vakt noget særligt i mig. Det tænder mig ikke at høre om jobs, karriere og lange titler. Det der tæller er om jeg kan mærke at folk virkelig brænder for det de laver.

Hvad er den største udfordring du har mødt i din karriere indtil nu? At tro på at man er god nok til det man laver.

Hvad er definitionen på succes for dig lige nu? 
At leve et glad liv med masser af frihed og kreativitet. Et liv, hvor fritidsinteresser og arbejdsliv flyder sammen til et samlet meningsfyldt liv. Med tingene i balance, så man bare har lyst til at springe ud af sengen om morgenen for at komme i gang med dagens opgaver.

Jeg ved, at hvis jeg har det sådan, så kan jeg arbejde i timevis mens ideerne buldrer frem. Så det er i sidste ende også det der giver de bedste tal på bundlinjen.
30624467_1818542185112647_3120044756994883584_o.jpg

Hvilken beskrivelse af dig selv, er du allergladest for at have hørt fra andre?
At jeg handler på mine ideer og drømme. Det er ikke så lang tid siden at et par veninder roste mig for, at der sjældent var længe imellem at jeg fik en ide, til jeg handlede på den. Det blev jeg glad for, for det er en egenskab jeg selv har beundret hos andre.

 

Sommerdrømme by Nelli Arnth

IMG_2045.JPG

Efter at have boet i Kuala Lumpur og rejst en del i sydøstasien, blev vi hurtigt klar over hvor meget vi værdsatte at leve i et land med årstider. At selvom jeg kan tage mig selv i, at brokke mig over de mørke vintre og korte (ikke-eksisterende) somre, så ville jeg aldrig bytte det for et liv i 35 grader året rundt. 

Inden vi skulle sove i går åbnede vi vinduet. Det var fuldmåne og klart i vejret. Den kølige luft strømmede ind af vinduet og ramte mit ansigt. Lige netop den følelse savnede jeg allermest når jeg lå under air conditioneren i KL. 

Januar er mørk og kold. Vinteren har en introvert energi der altid giver mig lyst til at trække mig mere ind i mig selv. Drikke varme drikke, se film, læse bøger og sove længe.

Men for hver dag bliver dagene lysere og frem vokser lysten til at planlægge hvad der skal ske i haven i år. Hvad skal vi plante i køkkenhaven? Skal vi flytte rabarberne? Skal vi investere i det drivhus? Eller ville vi sætte mere pris på et udendørs grovkøkken? Og hvad med de ekstra kirsebærtræer vi snakkede om?

Sådan kan vi få meget tid til at gå på en kold januaraften. Viklet ind i et uldtæppe. Rødvin i glasset og med gang i brændeovnen som vores store hankat ligger langstrækt foran. Nyder varmen, ligesom vi gør det. 

Så mærker man at det så småt begynder at krible i fingrene for at komme i gang. At jeg glæder mig til at det atter begynder at spire og gro. 

Hönshuset Creative Studio blog.JPG

Livet på landet by Nelli Arnth

Søren og jeg har nu boet på landet i to år. Billedgalleriet er et lille end-of-year tilbageblik der viser nogle af de glæder der kommer med sådan et liv. Det er ikke så få.

Det er selvfølgelig hårdt arbejde at bo på landet (i hvert fald set ift. at bo i en lejlighed på 60 km2 med en vicevært man kunne ringe til når noget gik i stykker). Selvforsyningslivet kræver virkelig mange timers arbejde, og havde det ikke været for min mand og hans store viden og erfaring på området, så havde jeg aldrig turde tage springet.

Men med arbejdet kommer en dyb tilfredsstillelse som jeg ikke har oplevet før. For når man bruger vinteren på at fylde kompost i køkkenhaven, bruger timevis på at kultivere jorden, planter frøene med korrekt afstand (ofte med forspiring indendørs) og vander rækkerne. Ja, så er det med en følelse af både forundring og glæde over hvor fantastisk vores klode er skruet sammen, når den grønne spire bryder igennem den brune muld. For derefter at følge den vækst næsten dagligt og have udbryde over aftensmaden at "hold da op, hvor radisserne er vokset, hva?". Så bliver man altså glad helt ind i knoglerne.

Nogle af mine gladeste stunder her på gården er når solen skinner og jeg går rundt med bare tæer i den varme muld. Vander og luger. Sanser og sørger for de spirende planter med hund og høns omkring mig.

Naturen slår benene væk under mig igen og igen. Når man først tager sig tid og begynder at rumme al den skønhed der findes omkring os. Måske jeg blot er lidt nytårssentimental. Men livet på landet giver mig lyst til at leve mit liv anderledes. At sænke farten og gøre plads til de ting der betyder mest At vælge kvalitet frem for kvantitet. At droppe overforbruget og gøre op med madspild. At fylde mig med nærende mad fra min have. Det er hvad jeg gerne vil arbejde på i 2018.

Sommerinterview by Nelli Arnth

Hængekøjeliv under den gamle bøg i haven med sommerromaner der tager læseren med på fantastiske rejseeventyr.

Hængekøjeliv under den gamle bøg i haven med sommerromaner der tager læseren med på fantastiske rejseeventyr.

Jeg er blevet interviewet af det lokale nyhedsmedie GoVarde. Artiklen der kom ud af det kommer her:

Hvordan skal sommerferien holdes i år? 

Med kølig rose på terrassen, gode romaner i hængekøjen og en masse ture i Vesterhavet.  

Er der traditioner forbundet med din sommerferie? 

Nej, det vil jeg ikke sige. Nærmest tværtimod. Min mand og jeg har været udrejst de sidste måske 6 somre og vi har boet flere forskellige steder. Så traditionerne er først nogle vi begynder at skabe nu med udgangspunkt i vores hjem i Kjelst. Det er dejligt at mærke fodfæste og en følelse af at høre til. Sidste år holdte vi en stor indflytter/sommerfest og det vil vi forsøge at gøre til en tradition. Invitere venner, naboer og familie til sommerfest på gården.

Udlands - hjemme i DK? 

Jeg er meget eventyrlysten og ELSKER at rejse. Derfor har jeg i dag ingen opsparing, hver en øre er simpelthen rejst op. Men eftersom vi sidste år købte en nedlagt ejendom i Kjelst med kat, høns og nu også en hundehvalp – så er planen at nyde sommeren her. Vi er i gang med et hav af projekter (helt sikkert for mange), men vi kan ikke lade være. Vi dyrker køkkenhave, frugttræer og urtebede. Selvom jeg da gerne ville have nydt den afrikanske savanne fra en luftballon i solnedgang, så er der bare noget over at så frø i køkkenhaven med bare tæer i den varme muld. Se dem spire og vokse, for til sidst at høste og nyde dem. Eller nyde en omgang koldskål på terrassen til lyden af de græssende skotske højlandskvæg på marken.

Så det meste af sommeren kommer til at foregå i Kjelst. Dog skal jeg også lidt udenbys. Jeg skal til Copenhagen Yoga Festival hvor jeg har en stand og skal sælge produkter fra min webshop. Men helt sikkert også lave en masse lækker yoga der på Tiøren. Jeg skal til Landsstævne i Aalborg og nyde synet og suset når 5500 efterskoleelever laver fælles opvisning under åben himmel. Og sidst, men ikke mindst, er vi ved at arrangere en roadtrip med vores bedste venner. Turen går efter planen til den svenske skærgård, hvor der skal nydes is, 500-spil og lange vandreture.

Hvad tænker du om den danske sommer? 
Selvom vi har brugt de seneste mange somre i udlandet, så fik vi altid hjemve når venner og familie sendte billeder af jordbær med fløde, pølser på grillen og godt selskab. For der er bare noget helt specielt ved dansk sommer. Specielt dansk sommer her i Guldkantsdanmark. At være omgivet af så smuk natur. At tage aftensmaden med ud på engen og se sensommersolen gå ned. Eller smide hvad man har i hænderne når vejret er godt og køre til Børsmose Strand for at kaste sig i bølgerne. Ligge der og flyde i vandkanten og kigge ud over den uendelige horisont. Hvordan denne vandkant af nogle ses som Den Rådne Banen fatter jeg simpelthen ikke. Men hvis det afholder folk fra at komme hertil, så jeg kan have stranden helt for mig selv, er det så fint med mig ;)

Nelli Arnth Hönshuset sommerinterview7.jpg

Hvad er det bedste ved sommeren? 

Den energi og glæde solen og de lyse nætter giver. Jeg elsker at blive gennemvarmet af solens stråler. Det er som et menneskeligt brændstof, der gør at jeg kan klare mig igennem vintermørket.  

Hvor går drømmerejsen hen? 

Det er ikke et spørgsmål I ikke har lyst til at stille mig… For så stopper min talestrøm ikke sådan lige. 
Jeg vil forsøge at gøre det kort. 

Lige for tiden drømmer jeg om:

  • ·At kombinere forretning og rejse: Det kunne evt. være med rejse-iværksætter konceptet Refuga hvor man bestiger Kilimanjaro med andre 15 andre selvstændige fra hele verden. Masser af networking, sparring og store oplevelser. Jeg tror det kunne give nogle helt vilde venskaber og nye måder at tænke forretning på. 

  • ·At tage en Aerial Yoga instruktøruddannelse i Tokyo (de tilbydes også på Bali og i fantastiske New York – det ville heller ikke være helt dårligt). Jeg har længe gerne villet til Japan. Jeg er fascineret af det land. Jeg kunne specielt godt tænke mig at tage på en smuk og lang togtur igennem landet. Måske ende i Kyoto og drikke stærk sage te siddende på gulvet i et gammel tea house.

  • ·At tage på roadtrip med telt og Trangia og opleve den storslåede natur på enten Island eller Færøerne. Bade i varme kilder, dykke i Silfra kløften og lave mad over bål under stjernehimlen.

Men hey, nu tager vi den lige helt med ro og nyder livet og køkkenhaven i Kjelst. 

God sommer derude ;) 

Beauty in the Smallest Things by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

🌾🌼🌿

One hour ago I returned home after spending a couple of days in Aarhus.

I quickly grabbed my camera and went around in my garden. The weather was nice and warm. The birds were singing. My cat followed me (like he always does). I tried to capture some of the magic that is going on outside right now. My garden is waking up after it’s hibernation. The colors, the forms, the smell, the excitement and joy when the fruit trees that we planted last year are in full bloom. It is incredible.

Often I think we are too busy in life to realize what a beautiful planet we live on.

And the beauty is in the smallest things. Like this twisted fern slowly lifting its head against the sun ☀️