Første weekend i Kjelst / by Nelli Arnth

Vi har tilbragt vores første weekend sammen i huset i Kjelst. I aften går turen tilbage til Aarhus. 

Her er forbandet stille. Kun lyden af regn, blæst og Ásgair Traustis bløde toner fra min Mac. Udestuen er hurtigt blevet vores foretrukne arbejdsrum. Når jeg stirrer ud af vinduet bliver jeg mødt af skotsk højlandskvæg, der stirrer dovent tilbage på mig. 

En kat på skødet, et tæppe over benene, frisk morgenkaffe brygget på den gamle kaffemaskine og en god bog. Det giver mig følelsen af, at jeg har fundet hjem.