Hamsterhjulet / by Nelli Arnth

Nå. Nu har jeg så oprettet en blog.

Det har jeg fordi, at jeg er nået til et sted i mit liv, hvor jeg er stoppet op for at tænke lidt over hvad det er jeg løber efter - og hvem jeg gør det for?

Hvis jeg skræller lagene af, og forestiller mig hvem jeg egentlig er når ingen andre kigger. Når jeg ikke skal måle mig med andre. Når jeg ikke skal lade som om. Hvad gør mig så glad - sådan dybt dybt ind i hjertet glad? For det er vel det vigtigste. Altså at fylde livet med den slags glæde?

Jeg er bange for et liv med store lån og højglanskøkken. Et liv der gør mig lænket til mit 37-timers job, hvor jeg ligger størstedelen af min energi i at arbejde for en andens drøm. Hvor jeg har sat mig så hårdt i det økonomisk, at der ikke længere er mulighed for at gå ned i tid, læse videre eller springe ud i det som selvstændig.

Et liv hvor jeg i det skjulte allerede er begyndt at glæde mig til, at jeg er færdig på arbejdsmarkedet.

Et liv hvor fredag eftermiddag er forbundet med 60 timers begrænset frihed til at lave de ting jeg brænder for. Men hvor det til gengæld er svært at komme op mandag morgen, fordi tanken om min hverdag (det der fylder mest i vores liv) giver mig lyst til at gemme mig under dynen.

Derfor har jeg taget en række ret store og angstprovokerende beslutninger, som kommer til at vende op og ned på mit liv.

Bloggen her bliver min dagbog i processen mod et mere simpelt liv fyldt med de ting som virkelig betyder noget.

 

Refuse to be that person that, like so many others is still driving down the same road, years down the line, mournfully longing to go back in time to be given just one more chance to take the road that they know they should have taken because they dismissed all possible, extraordinary signs. It'll never get easier to make the leap and this is your chance; so make the change. Take the road now.

- V. Erickson