Autopilot / by Nelli Arnth

De seneste 3 år har for mig budt på et indblik i "voksenlivet". Den fleksible studietid og de lange rejser var lagt på hylden og ersattet med et 08-16 job med overarbejde og 25 dages ferie i året.

Allerede mens jeg studerede frygtede jeg dette nye liv som føltes omklamrende og begrænsende.

Jeg glemmer aldrig da jeg talte med min yndlingslærer på studiet og delte min bekymring om hvorvidt uforløste rejsedrømme og en fleksibel hverdag kunne hænge sammen med et fuldtidsarbejde i reklamebranchen. Hendes svar skræmte mig virkelig. "Jeg havde det selv på samme måde. Man vender sig til det."

Jeg har i min tid på arbejsmarkedet følt, at jeg var på vej i en forkert retning. En retning hvor tingene gik lidt for hurtigt. En retning hvor der ikke var nok dybde i hverdagen og hvor jeg ikke fokuserede nok på de ting jeg virkelig brænder for.

Tiden fløj afsted, og nogle gange nåede jeg ikke engang at observere, når bladene var faldet af træerne om efteråret. Det til trods for at jeg dagligt cyklede forbi en masse træer når jeg skulle på arbejde.

For mig var det netop kernen af problemet.

Selvom mine øjne så træerne hver dag, registrerede min hjerne det ikke. Jeg havde for travlt med at komme fra A til B - musikken pumpede i høretelefonerne mens jeg strukturerede hvordan resten af dagen skulle forløbe. Mit fokus var altid på målet (at komme på arbejde) i stedet for processen (et lille 20 minutters morgencykeltursfrirum i den friske luft). Og så blev folk ved med at snakke at være til stede i nuet eller whatever. Det irriterede mig. For hvem fanden havde egentlig tid til det?

Det gik op for mig at jeg var kommet ind i den her autopilotshverdag, som jeg så tit har hørt folk snakke om. Hvor jeg pludselig i slutning af november observerer at det er blevet vinter - uden rigtigt at fatte hvor efteråret blev af.

Jeg har ikke lyst til at "vende" mig til et liv på autopilot. Et liv som jeg føler går i den forkerte retning. Det drejer sig ikke om at jeg er forkælet eller er svær at stille tilfreds. Det drejer sig bare om at jeg tager ansvar for mit liv og min egen lykke.