Min kærlighed til (lyd)bøger by Nelli Arnth

Bøger gør et eller andet ved mig. Men selvom jeg elskede at læse som barn, blev det til mindre og mindre læsning, da jeg blev ældre. Pludselig var der mange andre ting at tage sig til og det var i min ærgelse over dette, at jeg begyndte at interessere mig for lydbøger.

Jeg synes virkelig at det er interessant at følge den udvikling der er, i hvilke bøger der fanger éns interesse. Jeg har haft perioder hvor jeg har hørt 7 Jo Nesbø krimier i streg for derefter at fordufte ind i Haruki Murakamis 1Q84 trilogi. Jeg går fra gamle slægtromaner til hardcore faglitteratur eller biografier om interessante mennesker.

Jeg lytter til lydbøger mens jeg kører bil, vasker op, maler, ordner køkkenhaven, gør rent osv. Der går ikke en dag hvor jeg ikke jeg bevæger mig ind i lydbøgernes verden. Det kan anbefales, for det gør på alle måder rengøringen mere spændende ;)

Jeg har de seneste år skruet gevaldigt ned for selvhjælpsbøger, biografier og faglitteratur for i stedet at fordybe mig i romaner. Dette skete blandt andet efter at have hørt Svend Brinkmanns bog Stå Fast hvor han råder læseren til lige netop dette. Og jeg har nydt rejsen tilbage til romanerne og fordybelsen de bringer. Det er fantastisk at blive suget ind og ud af en gribende fortælling på en grå og regnfuld vinterdag.

En veninde spurgte mig om jeg havde nogle romaner jeg kunne anbefale. Så jeg fik lyst til at dele en lille liste over de bedste bøger jeg har læst/hørt i 2017. 

Donna-Tartt-stillidsen-honshuset-creative-studio.jpg

1. Stillidsen (2013)

På en klar førsteplads på listen af mine yndlingsbøger i 2017 ligger Stillidsen af Donna Tartt (33 timer). Jeg vil gå så vidt som til at sige at det er den bedste bog jeg nogensinde har læst/hørt. 

Jeg har en generel forkærlighed til bøger der foregår i New York, hvilket leder mig videre til 2. pladsen:

Brooklyn_Dårskab_Paul_Auster.jpg

2. Brooklyn Dårskab (2005)

Brooklyn Dårskab (9 timer 44 minutter) var min første Paul Auster bog nogensinde, men helt sikkert ikke min sidste. Jeg lod mig helt og aldeles rive med, mens jeg fulgte de skæve eksistenser rundt i Brooklyns gader.

Der-vokser-et-træ-i-Brooklyn-Betty-Smith.jpg

3. Der vokser et træ i Brooklyn (1943)
Sørme om ikke også tredje pladsen bliver indtaget af en New Yorker roman... Der vokser et træ i Brooklyn af Betty Smith (14 timer) var en gribende sand fortælling, der sad I mig nogle uger efter jeg havde hørt den.

Sputnik-min elskede-sputnik-sweetheart-book-honshuset-creative-studio.jpg

4. Sputnik min elskede (1999)
Bogen Sputnik min elskede (6 timer) er min yndlingsroman af Haruki Murakami. Hans univers og fortællestil er helt unik og jeg blev specielt forblændet af denne roman. Der er noget ved hans ord det for mig til at forsvinde et andet sted hen.

 

Tornfuglene_Colleen_McCullough.jpg

5. Tornfuglene (1977)
Okay, jeg er 40 år for sent på den og det er super old-school. Men i efteråret dykkede jeg helt ned i slægtsromanen Tornfuglene med det barske australske land og Meggies ildrøde hår (25 timer). Og selvom den er lidt for meget er den også lidt fantastisk.

Sommerdrømme by Nelli Arnth

IMG_2045.JPG

Efter at have boet i Kuala Lumpur og rejst en del i sydøstasien, blev vi hurtigt klar over hvor meget vi værdsatte at leve i et land med årstider. At selvom jeg kan tage mig selv i, at brokke mig over de mørke vintre og korte (ikke-eksisterende) somre, så ville jeg aldrig bytte det for et liv i 35 grader året rundt. 

Inden vi skulle sove i går åbnede vi vinduet. Det var fuldmåne og klart i vejret. Den kølige luft strømmede ind af vinduet og ramte mit ansigt. Lige netop den følelse savnede jeg allermest når jeg lå under air conditioneren i KL. 

Januar er mørk og kold. Vinteren har en introvert energi der altid giver mig lyst til at trække mig mere ind i mig selv. Drikke varme drikke, se film, læse bøger og sove længe.

Men for hver dag bliver dagene lysere og frem vokser lysten til at planlægge hvad der skal ske i haven i år. Hvad skal vi plante i køkkenhaven? Skal vi flytte rabarberne? Skal vi investere i det drivhus? Eller ville vi sætte mere pris på et udendørs grovkøkken? Og hvad med de ekstra kirsebærtræer vi snakkede om?

Sådan kan vi få meget tid til at gå på en kold januaraften. Viklet ind i et uldtæppe. Rødvin i glasset og med gang i brændeovnen som vores store hankat ligger langstrækt foran. Nyder varmen, ligesom vi gør det. 

Så mærker man at det så småt begynder at krible i fingrene for at komme i gang. At jeg glæder mig til at det atter begynder at spire og gro. 

Hönshuset Creative Studio blog.JPG

Nytårstanker om mit 2017 by Nelli Arnth

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig13.JPG

Sidste år skrev jeg dette blogindlæg hvor jeg kiggede tilbage på mit første år som selvstændig. I dag har jeg været selvstændig (på fuldtid) i to år og det er derfor oplagt at bruge de første dage af det nye år på at evaluere og kigge tilbage. Hvad gav 2017 mig? Hvilke udfordringer oplevede jeg? Hvad lærte jeg?

2016 var mit første år som selvstændig. I dette første år red jeg på en bølge at (tids)optimisme, overskud og et boost af lykke. Jeg havde drømt om at blive selvstændig i flere år. Ja, måske endda hele mit liv. Og følelsen af endelig at kunne ryste hamsterhjulet og 8-16-jobbet af mig var fantastisk. Det gav mig en energi som jeg følte mig høj på det meste af året.

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig12.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig6.jpg

Rutiner og struktur (Zzzzz)

2017 var året hvor jeg begyndte at få rutine i livet som selvstændig. Jeg accepterede (da jeg begyndte at få mere og mere travlt) at jeg havde brug for struktur i min hverdag. At jeg havde brug for et system det gjorde det muligt for mig at "tænde og slukke" for mit arbejdsliv. Mine dage flød ofte sammen og jeg kunne pludselig have brugt en hel dag foran computeren, hvilket aldrig var min hensigt. Men simpelthen skete fordi jeg var så optaget af mit arbejde og samtidig ikke vidste hvornår jeg kunne/måtte holde fri.

Jeg arbejder det meste af tiden hjemmefra gården. Jeg har indrettet vores loft til kontor. Det er gammelt (som resten af gården), men hyggeligt. Jeg har investeret i en brændeovn, hæve-sænkebord og en virkelig god kontorstol. Fra mit skivebord har jeg en skøn udsigt udover marker og græssende højlandskvæg. 

Det fungerer alt sammen godt, men det kan være svært at holde rigtig fri med hjem og kontor i ét. Og med rigtig fri mener jeg fritid uden dårlig samvittighed. For jeg fandt ret hurtigt ud af, at man altid kan blive ved med at arbejde. Der er altid noget at gå i gang med. Og selvom man knokler derudaf og får "ryddet skrivebordet", clearet alle to-do's og klaret mailboksen, ja så kan man starte forfra dagen efter... Så den evige jagt efter at blive "færdig" har jeg droppet. Jeg har lært at ligge opgaven fra mig, skrive ned hvor jeg kom til og tage den op igen dagen efter.

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig4.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig11.jpg

2017 var også året hvor jeg begyndte at tracke min tid. Jeg bruger Timeular. Jeg har før prøvet en del forskellige digitale tracking-værktøjer, men ingen har virket for mig. Timeular er visuelt og simpelt. Det fungerer.

Og med tidstracking kommer sandhederne på bordet. Pludselig kan man tegne stregerne tydeligt op. Jeg fik øjnene op for hvor meget tid jeg brugte på områder som jeg ikke tjener penge på (i hvert fald ikke ret mange). Fx var de største tidsslugere undervisning i yoga og grafisk design. For oveni undervisningen kommer kørsel frem og tilbage samt minimum 10-15 minutter både før og efter timen til at gøre klar, rydde op, tale med elever osv. (tid jeg ikke får løn for). Men også områder som foredrag, kurser, frivilligt arbejde og netværksarrangementer var store tidsrøvere.

Disse områder arbejder jeg hårdt på at få en balance i. Således at de stadig er en del af min virksomhed, men uden at fylde helt så meget. 

Jeg tror ikke jeg har været "klar" til at tidstracke før nu. Alting til sin tid. Men jeg er ovenud lykkelig for at jeg kom i gang og fik en rutine i det. Nu har jeg pludselig et overblik over hvor mange timer jeg arbejder og hvordan jeg fordeler min tid mest hensigtsmæssigt. 

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig1.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig3.jpg

2017 blev det sidste år hvor jeg (stort set) klarede regnskabet selv. Jeg har hele tiden været planen at jeg skulle outsource den del efter 2 år. De er gået nu og jeg har lavet en aftale med Dansk Revision som skal hjælpe mig fremover. En god beslutning der skabte ro i bekymringstankemyldret næsten med det samme.

En sidste struktur-mæssig ting jeg har opnået i år er at lave mit eget projektstyringsværktøj. Det er stadig primitivt og fungerer på to whiteboards. Men det virker. Jeg prioriterer alle mine to-do's og smider dem ind i min ugekalender. Simpelt. Det skaber overblik og det er tydeligt for mig, at når jeg streger den sidste to-do ud, så kan jeg holde fri for i dag. Hvis min dag pludselig vælter grundet noget uforudset, ja så må jeg fordele opgaverne på ny.

Disse tiltag har hjulpet mig til at komme tilbage på sporet ift. min vision om ikke have have travlt. 2017 har været et travlt år med mange nye kunder og nye opgaver. Jeg insisterer på at jeg ikke vil leve et travlt liv og jeg har nu indset, at det kræver nogle faste rammer for mig at kunne udleve. Jeg føler mig klar til at indtage det nye år, med samme holdning og samme gode rutiner.

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig5.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig9.jpg

Embrace the journey

Jeg nyder virkelig den rejse jeg er på. Jeg føler at jeg lærer noget hele tiden. Den udvikling der er sket på de sidste to år, har været for sindssyg. Det ville et fuldtidsjob aldrig have kunnet give mig... Jeg kan pege på mange områder jeg kan optimere, udforske og/eller gøre bedre. Men jeg hviler i, at det hele ikke skal ske på én gang. Hver ting til sin tid. 

Jeg er bange for at mange selvstændige og iværksættere knokler så hårdt, at de glemmer at se hvilket lærerig og givende rejse de er på. Generelt tror jeg ikke på at vi får særlig meget ud af livet, når vi knokler derudad. Det handler i bund og grund om proces- og destinationsmål. For mig har energien altid ligget i procesmålene. Jeg ønsker at skabe en hverdag med glæde, kreativitet og en krop der er i balance. Og så kan det stort set være ligemeget hvor jeg ender.

Hverdagen er i fokus. Og muligheden for at gribe dagen med den energi og de muligheder der er i den. At leve bevidst og nærværende. At få øje på at de små ting i livet i virkeligheden er de største.

Jeg glæder mig til at se hvad 2018 byder mig. Da jeg startede Hönshuset, kan jeg huske at få fortalt at hele 90% af de CVR numre der bliver oprettet i Danmark, lukker ned indenfor 3 år. Jeg synes stadig det lyder helt vildt. Men det gav mig et delmål og en lyst til at komme godt på den anden side af de 3 år. Nu går jeg så ind i det sidste af de tre år. Og der er absolut intet der tyder på at det ikke skulle blive endnu et forrygende år!

Godt nytår derude!

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig7.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig8.jpg

Livet på landet by Nelli Arnth

Søren og jeg har nu boet på landet i to år. Billedgalleriet er et lille end-of-year tilbageblik der viser nogle af de glæder der kommer med sådan et liv. Det er ikke så få.

Det er selvfølgelig hårdt arbejde at bo på landet (i hvert fald set ift. at bo i en lejlighed på 60 km2 med en vicevært man kunne ringe til når noget gik i stykker). Selvforsyningslivet kræver virkelig mange timers arbejde, og havde det ikke været for min mand og hans store viden og erfaring på området, så havde jeg aldrig turde tage springet.

Men med arbejdet kommer en dyb tilfredsstillelse som jeg ikke har oplevet før. For når man bruger vinteren på at fylde kompost i køkkenhaven, bruger timevis på at kultivere jorden, planter frøene med korrekt afstand (ofte med forspiring indendørs) og vander rækkerne. Ja, så er det med en følelse af både forundring og glæde over hvor fantastisk vores klode er skruet sammen, når den grønne spire bryder igennem den brune muld. For derefter at følge den vækst næsten dagligt og have udbryde over aftensmaden at "hold da op, hvor radisserne er vokset, hva?". Så bliver man altså glad helt ind i knoglerne.

Nogle af mine gladeste stunder her på gården er når solen skinner og jeg går rundt med bare tæer i den varme muld. Vander og luger. Sanser og sørger for de spirende planter med hund og høns omkring mig.

Naturen slår benene væk under mig igen og igen. Når man først tager sig tid og begynder at rumme al den skønhed der findes omkring os. Måske jeg blot er lidt nytårssentimental. Men livet på landet giver mig lyst til at leve mit liv anderledes. At sænke farten og gøre plads til de ting der betyder mest At vælge kvalitet frem for kvantitet. At droppe overforbruget og gøre op med madspild. At fylde mig med nærende mad fra min have. Det er hvad jeg gerne vil arbejde på i 2018.

Langsom Livsstil by Nelli Arnth

Langsom-Livsstil-Karen-Pallisgaard-Hönshuset-Creative-Studio-Nelli-Arnth5.jpg

For English – Scroll down

Jeg fik bogen Langsom Livsstil af Karen Pallisgaard i julegave. Jeg har tidligere læst hendes bog Yogahåndbogen, som var én af de første bøger jeg læste om yoga. Hendes bøger er lette at læse og indeholder en masse billeder, citater, øvelser osv. Man kan zappe rundt i kapitlerne og springe over dem man ikke føler for at læse. Karen taler/skriver i øjenhøjde. Det bliver aldrig helligt eller dømmende (hvilket ellers godt kan være tilfældet med nogle bøger i den genre).

På bogens bagside står der: "Lad os få ro på og tage os tid til at få det bedste – ikke nødvendigvis det meste – ud af livet." 

Og vi er mange der bestræber os efter at få det meste ud af livet. Det gjorde/gør jeg i hvert fald selv. Livet er kort og det er med at få det meste ud af det. Karen kalder det at vi malker livet hårdt.

At have travlt. Travlt med at leve, opleve, udvikle, uddanne, elske, gøre karriere, være sunde, have overskud og så videre. Vi vil have det hele lige nu. Nu. Nu. Travlhed og effektivitet har sneget sig så dybt ind i vores bevidsthed og kultur at det kan være meget svært at ryste det af os. 

Karen citerer Carl Honeré flere steder i bogen (tjek evt. hans bog In Praise of Slow eller hans TED talk med samme navn). Her kommer at par af de citater der ramte ind i de tanker jeg selv har haft ift. vores accelererende samfundskultur.

Langsom-Livsstil-Karen-Pallisgaard-Hönshuset-Creative-Studio-Nelli-Arnth3.jpg

"Vi er afhængige af travlhed og presser mere og mere ind i hvert minut. Hvert øjeblik føles som en kamp mod tiden, vi halser efter en målstreg, vi aldrig rigtig synes at nå. Hele kulturen presser os til hele tiden at gøre og at nå mere og mere på kortere og kortere tid. Vi er dybt marinerede i stimulanser og distraktioner. Vi er bange for at spilde tiden, og det er enormt svært at hive stikket ud, tage den med ro og fokusere. Det ironiske er, at ved at kæmpe imod tiden spilder vi vores tid –  set ud fra et større perspektiv. Og det giver bagslag. Denne hurtige kultur påvirker alt fra vores helbred, kost, arbejde, relationer og miljøet negativt. Vi ræser igennem livet i stedet for at leve det."   – Carl Honeré

"Slow er sværere at elske end fart. Selvfølgelig nyder vi alle at slappe af, fordi det føles fysisk godt. Men det kulturelle tabu omkring afslapning er så stort, at vi kan få dårlig samvittighed, hvis vi slapper af og ikke er i gang med at ordne, fikse og gøre. Langsom er blevet et fyord, fordi vores teologi er fart. Vi er blevet vant til at gloificerer fart, så derfor er langsomhed i den brede befolkning blevet et stort, fastgroet tabu. Selv når vi rent faktisk gerne vil hive lidt i bremsen, kan det være svært, fordi vi skammer os over at gå imod det kulturelle flow."   – Carl Honeré

Jeg oplevede selv hvordan jeg forsøgte at fylde mere og mere ind i min hverdag. Hvordan jeg forsøgte at optimere min tid. Hvordan jeg lærte at gøre flere ting på en gang. Hvordan jeg altid læse eller lyttede til faglitteratur i stedet for skønlitteratur, for at få mest muligt ud af tiden. Hvordan jeg altid valgte en dokumentar frem for en god film. Hvordan det er zone ud og slappe af blev noget der gav mig dårlig samvittighed, for der var jo så meget jeg skulle nå. Så meget jeg skulle lære. Så meget jeg ikke ville gå glip af. Jeg troede fejlagtigt at jeg fik mere ud af livet ved at fylde mere og mere ind i min kalender. 

Langsom-Livsstil-Karen-Pallisgaard-Hönshuset-Creative-Studio-Nelli-Arnth2.jpg
Langsom-Livsstil-Karen-Pallisgaard-Hönshuset-Creative-Studio-Nelli-Arnth4.jpg

Jeg har svært ved at sætte en finger på præcis hvornår mit mindset skiftede. Men det var helt sikkert på det tidpsunkt hvor jeg begyndte at tage yogaen til mig. Uden at læse, researche eller undersøge noget som helst, mærkede jeg hvad yogaen gjorde ved min krop og sind. Jeg mærkede hvordan afspænding og yin yoga kunne stilne mit tankemylder. 

Det skete ikke lige med det samme. Det første halve til hele år, var mit hoved stadig fuld at alt muligt andet, end det der foregik på måtten. Men stille og roligt begyndte mit fokus og mit mindset at ændre sig. Og i dag, godt 4 år efter, har jeg ændret holdning og fokus på mange områder. 

Langsom livsstil er ikke for alle. Men for de af jer, der kan genkende jer selv i Honerés ovenstående udtalelser, så vil jeg anbefale jer at ønske jer bogen i fødselsdagsgave eller låne den på bibliotektet. Den har i hvert fald inspireret mig. 


This blog post is kind of a book review. The book is only published in Danish. So it wouldn't make sense to translate it. Sorry guys ;)

Creativity, Yin Yoga and Becoming a Drone Pilot by Nelli Arnth

23279688_103911020383332_8844211456380502016_n.jpg

(For Danish version – Scroll down)

One of the things I love about running my own company is being able to develop and educate myself. Being able to try out new directions. I don’t have a long-term business plan for my company. I like the flexibility and uncertainty. Perhaps it will change over time. But right now, I really feel that I am in a good place.

November came with a lot of new knowledge!

I started out the month attending Creativity World Forum (read more about it here). It gave me a great boost of motivation and inspiration.

Then I participated in a 50-hour Yin Yoga instructor education at Yoga Collective in Aarhus. How great it was doing Yin Yoga with my favourite instructors again. Digging deeper into the theory behind Yin Yoga and learning more about our nervous system (especially the parasympathetic nervous system) and connective tissue.

23161115_1755753378051604_2163454144587759616_n.jpg

Finally, November was the month I became a certified Drone Pilot. It required a 3-day education at Drone Solutions. Well, it was a bit technical and I had to focus. But I passed the exam with a good result. So now I can finally start flying professionally with my Mavic Pro.

24250881_10155773689217660_1953931178_o.jpg

I am often asked if I’m not tired of all the driving to bigger cities to attend events, courses and so on. But I’m not. Maybe it’s because I grew up in the countryside and driving a car has always been a natural thing for me.

What matters most is having nature and tranquility just outside my door. Even though it means that I must spend some time in my car every now and then.

I always make a good cup of coffee to bring along and listen to podcasts or audio books when driving. Right now, I am listening to “The Thorn Birds”. I know. So 80s. But I guess that’s just a book every woman has to read/hear at some point of her live ;)

So, this morning when I drove towards Vejle in clear frosty weather with that kind of sunrise that paints the whole sky red. And with the love story of Meggie and Pastor Ralph de Bricassart in my ears. I sipped my coffee and thought about how good life is.

________________________________

23347853_767189910158672_5768611811238608896_n.jpg

Kreativitet, Yin Yoga og Dronebevis

Én af de ting jeg holder særligt af ved at være selvstændig, er at kunne udvikle og uddanne mig. At kunne afprøve nye retninger. Jeg har ingen klart definerede langsigtede planer (udover at være glad og passioneret). For jeg kan lide fleksibiliteten og ”uvisheden”. Jeg kan lide tanken om at det er mig og min mavefornemmelse der har styringen over min virksomhed. Måske jeg ændrer mening en dag og begynder at arbejde mere langsigtet. Men lige nu føler jeg, at jeg er et ret godt sted.

November måned har i den grad budt på ny viden.

Jeg startede måneden ud med at deltage i Creativity World Forum (som I kan læse lidt om her). Det var det vildeste boost af kreativitet og nye ideer jeg længe har fået.

Så har jeg deltaget i en 50 timers Yin Yoga instruktør uddannelse hos Yoga Collective. Skønt igen at dyrke en masse Yin Yoga og lære meget mere om vores nervesystem og bindevæv.

23099046_220997281772049_2813780195419357184_n.jpg

Og sidst men ikke mindst er jeg blevet dronepilot. Det krævede et 3-dags kursus hos Drone Solutions. Det var lidt teknisk og jeg måtte holde tungen lige i munden. Men jeg afsluttede eksamenen med et godt resultat. Så nu kan jeg for alvor komme i gang med at flyve min Mavic Pro.

Jeg bliver ofte spurgt om jeg ikke er træt af altid at skulle køre efter arrangementer, kurser og lign. At skulle køre 2 timer til Aarhus eller godt 3 timer til København. Men det gør mig egentlig ikke noget. Måske er det fordi jeg er opvokset på landet og det at køre i bil altid har været en ret naturlig ting for mig.

For jeg foretrækker at have naturen og roen udenfor min dør. Og så må jeg tage køreturen til byerne når jeg har brug for eller lyst til det. Jeg laver altid en god kop kaffe til at tage med og lytter til podcasts eller lydbøger på turen. Lige pt. er jeg i gang med Tornfuglene. Rimelig 80er. I know. Men er det ikke bare en historie enhver kvinde skal læse/høre på et tidspunkt i livet? ;)

Så i morges da jeg kørte afsted mod Vejle i klar frostvejr med den type solopgang der maler hele himlen rød. Og med kærlighedshistorien om Meggie og præsten Ralph de Bricassart i ørene. Ja, så sipper jeg til kaffen og tænker at livet er ganske godt…

23967496_1742368949405187_5461664014855569408_n.jpg

Creativity World Forum 2017 by Nelli Arnth

Just returned to a good friend's apartment after attending Creativity World Forum here in Aarhus. While drinking tea and wearing comfortable clothes, I kinda try to digest what I've learned these last two days.

First of all, I must say that the conference exceeded my expectations. There was something about the vibe, the people and the whole set-up that made it really satisfied to be part of. 

The program consisted of free breakfast (always a winner), keynote talks and breakout sessions. Among the keynote speakers were:

  • Stefan Sagmeister talking about why beauty matter. He was pretty much the reason why I bought the ticket in the first place.
  • Steve Vranakis (Google) that made me cry talking about the refugee crisis and how we all are (or can be) creative activists. That talk was pretty amazing.
  • Tom Kelley teaching us to use empathy and storytelling in the design thinking process
  • Indy Johar on how to rethink society and democracy through creativity
  • Jan Gehl on how to design today's cities
  • SNASK being awesome as always

I attended two breakout sessions. One at DesignIt learning about design thinking and one with Innovation Lab about artificial Intelligence.

I really recommend you to go check out some of the names. Most of these people have done TED talks or something similar. They were all really inspiring.

My head is completely bombed. All of this new inspiration, ideas and people I met is almost too much to accommodate. I guess it will take some weeks before my brain grab hold of it all. 

From there it will take months before I know what ideas and what inspiration I can actually implement into my own company. 

Now I will enjoy my tea and finish off the notes in my notebook. After that I will go to bed early. Because tomorrow starts another adventure. I am doing a 50 hour Yin Yoga education at Yoga Collective starting tomorrow at 10 am  <3

We travel to lose ourselves... by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg
“We travel, initially, to lose ourselves; and we travel, next to find ourselves. We travel to open our hearts and eyes and learn more about the world than our newspapers will accommodate. We travel to bring what little we can, in our ignorance and knowledge, to those parts of the globe whose riches are differently dispersed. And we travel, in essence, to become young fools again- to slow time down and get taken in, and fall in love once more.”

― Pico Iyer

Too busy by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

The last month has been a bit heavy/busy. That’s why I haven’t posted much on social media or the blog. I don’t have a SoMe strategy that dictates a certain number of posts each week. It simply doesn’t work for me. I post whenever I feel like it. I don’t like using the word authentic on Instagram. But I guess that’s what I try to achieve. Keeping my profiles as authentic as possible.

First, I want to state that I don’t like being busy. I never aimed for a busy life

But since August so many new and exciting projects and clients occurred. My extremely primitive “project management system” broke down and it left me with total lack of overview and with the feeling of running behind. I feel this kind of tension in my stomach immediately and knew that I had to act on this.

So, I started using a whole new way of managing my clients and assignments. I rate all my tasks after how urgent they are and how important they are. Very simple, but really helpful!
Then I take the most urgent and important tasks and put them into a simple weekly schedule.
I did a couple of other big changes too. But that’s not my point here. The point is what a crazy and educational journey it is being self-employed. It’s only been 1,5 years since I started and I feel that I’m constantly entering new phases in the process. Learning and growing in a pace I didn’t know I was capable of 🙌

Hunting in the muddy meadow by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

Went for an afternoon hunt with Søren and the puppy in the Wadden Sea National Park just 3 km from our home.

The air was warm but crisp. The sunset was painting everything golden and the lanscape became more and more hazy.

The brown and yellow autumn colors and the two of us silently walking around in the muddy meadow. Only interrupted by the puppy running around energetic. The birds above us and a hare running away close by.

It is that kind of Sunday afternoon that reminds me how little money and materialism matter 🍂

September Mornings by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

Normally I start my working day around 8-9 am.

It depends of course on what time I went to bed. I have no alarm clock and many of you have asked me, if I'm not afraid to sleep all morning away. But that's never a problem. I just sleep until I wake up and that normally happens around 8 am.

The loft were I worked is chilled in the morning in this cold September weather so I put on a warm sweater, light up the wood stove, make my self some coffee or tea and work on my to-do list ☕️

Well there is something very special about autumn 🍁 

Creativity World Forum 2017 by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

I have bought a ticket to Creativity World Forum in Aarhus this November 👌

It is a two-day event with speakers like Steve Vranakis, Tom Kelley, Jan Gejl, the guys behind SNASK, Indy Johar – and Stefan Sagmeister. Years back I heard Sagmeister speak in Copenhagen and I got a bit starstrucked ☺️ He is such an inspiration to me and he has been that for years.

If you don't know him you should check out his TED talks. Go see the one called "the power of time off" 🙌

Anyway, I'm super excited about participating in this event. If anyone is interested – buy a ticket and come join me 🙌

Toes in the sand by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

"I believe that toes in the sand are grounding my soul" 🙌

I read this quote somewhere a long time ago and came to think of it today. No matter if the ocean is wild or calm. Grey or blue. Windy or windless. It always gets me 🌊 The smell, the view and that feeling of sand between my toes. I feel grateful having the ocean only a 15 min drive from home 👌

Slowing down and being grateful by Nelli Arnth

Some thoughts about living a slower live. About being grateful and to be in the search for stillness and depth.

Well, we live in a high-speed society. Some have even named it The Accelerating Society. Productivity is celebrated by many. And while we strive to stuff as many things as possible into our lives it leaves a great amount of people unhappy and with the feeling of running behind on too many parameters of life. In the western world, we have so many opportunities. For me, I ended up running around blindfolded trying to catch all the opportunities. FOMO. Indeed.

Also, our online presence escalates. The Internet and social media offer new fantastic ways to interact and communicate. While I love this world – this online universe (and also made a career out of it) I fear it too. We spend so much time looking at a screen that real presence becomes something rare.

After living years trying to catch up with all the opportunities life gave me, I finally gave up. I felt that life was rushing by – way too fast. And it occurred to me how much I missed stillness and depth. I secretly wanted to let go of all the possibilities and start living a slower life. A life where I wasn't measured by my productivity and how efficient I was. But instead by what kind of person I was. How I cared about and treated others and stuff like that.

I remember one day sitting at my desk at my full-time job and dreaming about going on a train ride for weeks. So that I could just sit still. Sitting on a train seat looking out the window and really just letting time stand still. I even considered to travel to Moskva, Russia to take the Trans-Siberian railway. Then it hit me how stupid it was. I wanted a slower life and my idea of getting that, was to work really hard for maybe a year so I could earn enough money to take 3 weeks’ vacation and travel 2.000 kilometers away. All so I could sit still...

Problem was that I would return to my normal life after these 3 weeks and it would all be the same. It was a stupid and short-termed solution.

I thought about it for a year. Talked a lot with my husband, friends and family. And in the end, it led me to quitting my full-time job. We moved out of the city and into an old farm house near the Danish West Coast. In the same area where I grew up and in the very same house where my grandparents and great-grandparents had lived.

I started my own small creative studio. And we decided to step out of the hamster wheel and quit this high-speed society. I was fed up. I promised myself that I wouldn't keep telling friends and family that I was SO busy all the time. If you are too busy to see the people you care the most about, are your priorities right then?

So, I stopped filling my calendar with appointments. I wanted time for slow mornings with good coffee. Time to run around barefoot nursing the vegetable garden, enjoying the feeling of warm soil between my toes. And time to lay in the hammock on a sunny day enjoying a good novel.

I focus on being grateful. I am very aware of how lucky I am in life:

  • That the people I love are healthy and healthy
  • That I have a cozy home where I can take a varm shower and lay in a soft bed
  • That I live in a democratic society with a strong social safety net
  • That every day I combine my passion with my working life
  • That I am surrounded by a lovely garden and some raw and stunning nature
  • That I am part of a strong local community
  • That I have no alarm clock and just wake up whenever I feel rested
  • That I have enough money to buy healthy food and even travel to new countries now and then

These are truths I tell myself every day. And I encourage the people around me to make their own list of things they are grateful for.

Oh, this is getting long already... I will end it with this statement:

Live happens here and now. 


So why spend your time rushing through life? Waiting for summer? Or weekend? Or
Why not slow down and enjoy the ride on this amazing planet.

Sit down.
Close your eyes.
Breathe.

 

 

The credit for these amazing images: Camilla Jørvad – a great source of inspiration for me.Go check out her site. And don't forget to read her journal.

Like a bee in a flower bed... by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg
Like a bee in a flower bed, the human brain naturally flits from one thought to the next. In the high-speed workplace, where data and headlines come thick and fast, we are all under pressure to think quickly. Reaction, rather than reflection, is the order of the day. To make the most of our time, and to avoid boredom, we fill up every spare moment with mental stimulation…Keeping the mind active makes poor use of our most precious resource. True, the brain can work wonders in high gear. But it will do so much more if given the chance to slow down from time to time. Shifting the mind into lower gear can bring better health, inner calm, enhanced concentration and the ability to think more creatively.

– Quote by Carl Honoré, In Praise of Slowness.

My First Blog Post by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

Flashback to my first blog post written exactly 2 years ago (in Danish sorry):

Nå. Nu har jeg så oprettet en blog.

Det har jeg fordi, at jeg er nået til et sted i mit liv, hvor jeg er stoppet op for at tænke lidt over hvad det er jeg løber efter - og hvem jeg gør det for?

Hvis jeg skræller lagene af, og forestiller mig hvem jeg egentlig er når ingen andre kigger. Når jeg ikke skal måle mig med andre. Når jeg ikke skal lade som om. Hvad gør mig så glad - sådan dybt dybt ind i hjertet glad? For det er vel det vigtigste. Altså at fylde livet med den slags glæde?

Jeg er bange for et liv med store lån og højglanskøkken. Et liv der gør mig lænket til mit 37-timers job, hvor jeg ligger størstedelen af min energi i at arbejde for en andens drøm. Hvor jeg har sat mig så hårdt i det økonomisk, at der ikke længere er mulighed for at gå ned i tid, læse videre eller springe ud i det som selvstændig.

Et liv hvor jeg i det skjulte allerede er begyndt at glæde mig til, at jeg er færdig på arbejdsmarkedet.

Et liv hvor fredag eftermiddag er forbundet med 60 timers begrænset frihed til at lave de ting jeg brænder for. Men hvor det til gengæld er svært at komme op mandag morgen, fordi tanken om min hverdag (det der fylder mest i vores liv) giver mig lyst til at gemme mig under dynen.

Derfor har jeg taget en række ret store og angstprovokerende beslutninger, som kommer til at vende op og ned på mit liv.
 

Bloggen her bliver min dagbog i processen mod et mere simpelt liv fyldt med de ting som virkelig betyder noget. "Refuse to be that person that, like so many others is still driving down the same road, years down the line, mournfully longing to go back in time to be given just one more chance to take the road that they know they should have taken because they dismissed all possible, extraordinary signs. It'll never get easier to make the leap and this is your chance; so make the change. Take the road now."

– V. Erickson

Summer is almost here by Nelli Arnth

Last week we have had great sunny weather in Denmark. It felt like summer.

My husband and I have spent many hours outside already. Working in the garden. Cutting grass. Painting the dry woodwork around the house. Planting the vegetable garden with our curious hens in our heels. To walk around barefoot in the soil and nurse the newly planted seeds – all while the sun keeps you warm – that is something I love so much. 

Since we live close to the Wadden Sea and have a lot of trees in the garden, we also have lots of birds. These days they are all busy nesting and singing. This is something I have really learnt to appreciate. Especially the swallow both sound and looks beautiful. Right now we have two swallow couples nesting in the old barn.

Yesterday I went hunting with my husband. Sitting in silence in the hochsitz overlooking the forest. Sipping tea and reading books in the evening sun. My husband smoking his pibe while keeping a keen eye at the fields. The sun went down. 

I look forward to summer and many more small moments like these.

Taking care of yourself while running a business by Nelli Arnth

I talked to a friend of mine last week who is also self-employed. Like me, she has no employees. So everything depends on her. She told me that she had been sick on-off for a month now. But she didn't feel that it was okay to let the customers down and tell them she had some days off. So she kept on working and feeling sick. This is something I hear a bit too much. 

Also I red this book about dangerous management (Livsfarlig Ledelse af Christian Ørsted). It is from 2013, so maybe some things have changed since. Even though I am afraid it have not. It had some crazy facts to be told. The most scary one was that it stated that WHO predicts stress to be the greatest threat to the public health of the western world. Furthermore WHO predicted that in 7 years 50% of all deaths will be "stress related" in some way. I mean wtf!

Also the book informed that Danes are some of the most loyal employees in the world. It makes us go to work even when we are sick. We do that, the book says, according to a great sense of community and the fear of letting our colleagues down. When we swallow pain killers and keep on going to work without listening to our bodies, it obviously makes the risk of infecting your co-workers much higher and in that way we keep on infecting each other. 

I did the same thing when I had a full-time job. I wanted to show everyone that I would go really far for this company. Therefore I went to work when I was sick.

It is stupid of course.

 

It got me thinking about how I take care of myself, while running my business.

For me the key word is balance. I definitely want to go really far for my customers. But I also want to be running my own business in 5 or 10 years.

I see so many newly started entrepreneurs that burn out, simply because they work too hard and totally shut down the connection to their body. In many entrepreneur communities it is idolized to work your ass of. Having no sleep, drinking 40 cups of coffee and working 70 hours a week. I am no judge, people can do whatever the fuck they want. 

But one thing is clear. Everyone can become sick of stress.

Too often I hear people with stress saying "I'm shocked, I thought this could never happen to me". As if they were a stronger species and stess only happens to the "weak" ones...

So in the end, "working your ass off" and ignoring your body can be the reason why you have to let go of your entrepreneurial dream. What a shame.

Twisted fern _ Hönshuset Creative Studio.png

When I feel the first signs of sickness I postphone appointments and make sure that my calendar is not overbooked (I try to never overbook it). I pamper myself a bit. Maybe I work from the cough with a warm blanket. If I get tired I take a nap. I drink a lot of tea. I listen to my body and I only take painkillers if it is absolutely necessary. I try not to think of the sickness as a bad thing. But more like a opportunity to take good care of myself. It's a way of showing myself that I respect myself. 

Of course sometimes there is a deadline that I have to meet. But most of my assignments can be postponed and my clients always understands this. They just tell me to get well soon.

If I should experience clients that dosen't give a fuck about me being sick, but just want their shit to be done, I would ask them kindly to find another graphic designer to work with. I only want to work with clients that are human and in a customer relationship that foster compassion. If that is not possible, I will go back to cleaning houses for a living. 

Nameste <3

Beauty in the Smallest Things by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

🌾🌼🌿

One hour ago I returned home after spending a couple of days in Aarhus.

I quickly grabbed my camera and went around in my garden. The weather was nice and warm. The birds were singing. My cat followed me (like he always does). I tried to capture some of the magic that is going on outside right now. My garden is waking up after it’s hibernation. The colors, the forms, the smell, the excitement and joy when the fruit trees that we planted last year are in full bloom. It is incredible.

Often I think we are too busy in life to realize what a beautiful planet we live on.

And the beauty is in the smallest things. Like this twisted fern slowly lifting its head against the sun ☀️

Yoga + Hönshuset by Nelli Arnth

I started doing yoga 5 years ago. In the beginning, I found it hard. Especially getting hold on all the thoughts in my head. I couldn't just "be with what is" like my yoga teacher was encouraging me to do. My mind kept going in. Standing in warrior pose thinking about how I should handle a certain task at work or what to eat for dinner. When we did Savasana (the relaxation part in the end of a yoga class) my mind fled and I was all over the place - certainly not on my yoga mat.

But through years of practicing it became better and better. My flexibility, my balance and mind slowly started working together. All of a sudden I felt like I could turn on and off my yoga mode. That when I rolled out my yoga mat on the floor, it became easier to cope with my thoughts and be aware of my body. To be with what is. 

I became very happy with yoga. Not only the fact that you were drinking delicious herbal tea before starting the class - or the fact that you had to bring a soft blanket and comfortable clothes for your practice (which is totally my style ;). No, I was happy about doing yoga because of the way it made me feel. It became my breathing space. It was unlike any kind of exercise I had tried before. 

And it felt good. Really good.

It is hard to explain. If you are a yogi too, I guess you know what I mean.

After I started my company last year I kept playing around with the idea that yoga could somehow be part of Hönshuset. Becoming a yoga teacher and maybe selling yoga related products. 

I was afraid though that it could ruin my own practice to shift the focus. But I was so drawn to this world of yoga. Eager to learn more. To dig in deeper.

So last in September 2016, I started a 60-hour yoga teacher program which I finished last weekend. So I am now a fucking yoga teacher!

Also, I started trying out different yoga forms. From Acro yoga to Jivamukti yoga. And from Arial yoga to Yin yoga. It was exciting. And all of a sudden I had made agreements with a suppliers and started selling yoga hammocks, natural scented candles and cork blocks. Now I communicate with suppliers of yoga mats and yoga clothes. 

I can't wait to see where this journey is taking me.