Inspiration til en mere bæredygtig livsstil by Nelli Arnth

Bæredygtighed+Hönshuset+Creative+Studio.jpg

Det der med bæredygtighed er kompliceret...

Og så er den letteste løsning ofte at lade være med at gøre noget. At kaste håndklædet i ringen og fastslå at det alligevel ikke hjælper noget.

Jeg tror dog på, at vi bliver nødt til at gøre noget. Jeg tror på at vi bliver nødt til at gentænke en masse processer og systemer i vores samfund for at kunne leve i harmoni med os selv, vores medmennesker/dyr og vores smukke planet. Jeg tror på at vi, der er så priviligerede at bo i et land som Danmark, er forpligtet til at skrue ned for vores forbrugsfest og have en mere ydmyg tilgang til hvor vores mad, tøj, møbler mv. kommer fra.

Jeg håber at vi kommer til at se et paradigmeskift ift. hvordan vi driver forretning. Et fokus væk fra en ensidig stræben efter økonomisk vækst over mod forretningsmodeller med plads til diversitet, bæredygtige tanker og social ansvarlighed.

Jeg fik lyst til at dele 5 ting der inspirerer mig til en mere bæredygtig livsstil for tiden. De kommer her:

5 TED Talks om bæredygtighed

Start med at tjekke disse 5 TED talks ud som Sustain Daily har samlet. De giver virkelig stof til eftertanke...

Følg linket her

Følg NeoHippie

Jeg har fulgt Calina på Instagram et godt stykke tid efterhånden. Hendes updates får mig til at gruble over hvordan vi har strikket vores samfund sammen. Hun bryder med mange normer og baner vejen for en anden type livsstil (som selvfølgelig ikke er for alle). Hun gør op med det materialle fokus og hun inspirerer mig til at tænke anderledes. Ja, og så har hun lige udgivet en bog om bæredygtig livsstil.

Sustain Daily

Sustain Daily er mange ting. Det er blandt andet et online univers med inspiration og information om bæredygtig livsstil. Men det er også et trykt årligt magasinen podcast og en flok Influencers der blogger om forskellige aspekter af bæredygtighed (hvor jeg er iblandt). Der er en dygtig redaktion bag Sustain Daily, der bidrager med gennemarbejdede artikler. Men pas på, man bliver let opslugt og kan bruge flere timer på at fordybe sig i deres univers ;)

Bleschu

Bleschu er en webshop med bæredygtige husholdningsprodukter til hverdagen. Mange af deres produkter kan indgå i naturens egen cyklus efter brug og de læner sig op af de strengeste certificeringer der findes i verden. De tilbyder abonnementsløsninger hvor man får tilsendt bæredygtig toiletpapir, opvaskebørster, opvaskemiddel, affaldsposer, tandbørster, fryseposer mv. Hvis man har problemer med at finde på hvad der skal stå på ønskesedlen i år er der mange fine produkter at finde her. Jeg ønskede mig disse produkter til min fødselsdag 1 2 3 4 5 6.

Følg linket her

BetterBox

Jeg elsker når posten kommer med pakker til mig og jeg elsker snacks – specielt de sunde af slagsen. Derfor er jeg ret meget oppe at køre over Betterbox som er boxe med økologiske treats og superfoods leveret til din dør en gang i måned. Du vælger selv hvilket abonnement/tema du ønsker og så kører det helt automatisk. Det er som en lille pakke af selvkærlighed der står klar på din trappe når du kommer hjem. Alle produkterne er økologiske og forsvarligt producerede. De indeholder ingen farve- og tilsætningsstoffer. Der findes også glutenfri og veganske boxe. 

Jeg har indtil videre spist mig igennem deres BetterBox X Sustain Daily box og glæder mig allerede til at få den næste!

Nærmere Noget by Nelli Arnth

 De fineste detaljer fra Camilla Jørvads besøg hos mig sidste sommer. Se mere på www.camillajorvad.com

De fineste detaljer fra Camilla Jørvads besøg hos mig sidste sommer. Se mere på www.camillajorvad.com

Et lille udsagn fra bogen Nærmere Noget af Simon Krohn:

En båd med turister lagde til i en havn i en lille mexicansk landsby. En amerikansk turist stoppede ved en lokal fisker, som var ved at lægge til med dagens fangst. Han komplimenterede mexicaneren for hans friske fisk og spurgte ham, hvor lang tid det tog ham at fange dem. 

“Ikke særlig længe,” sagde mexicaneren.

“Men hvorfor blev du så ikke længere tid derude og fangede flere fisk?” spurgte amerikaneren.

Mexicaneren forklarede, at denne lille fangst var rigeligt til, at han og hans familie kunne klare sig.

Så spurgte amerikaneren ham: “Hvad bruger du så resten af din tid til?”

“Jeg sover længe, leger med mine børn og tager en siesta med min kone midt på dagen. Om aftenen går jeg ind i landsbyen og ser mine venner, får et par drinks og spiller guitar og synger et par sange … Jeg har et dejligt liv.”

Amerikaneren afbrød ham: “Jeg har en MBA fra Harvard, og jeg kan hjælpe dig! Du skal begynde at fiske længere tid hver dag. Så kan du sælge de ekstra fisk, du fanger. Med denne ekstra indkomst kan du købe en større båd. Med den større båd kan du fange endnu flere fisk, og med de ekstra penge kan du hen ad vejen købe en mere, og en mere og en mere, indtil du til sidst har en hel flåde af fiskekuttere. I stedet for at sælge din fisk til en mellemmand, kan du da begynde at forhandle direkte med fiskefabrikkerne, og du kunne måske endda åbne din egen fabrik. Du kunne forlade denne lille landsby og flytte til Mexico City, Los Angeles eller måske endda til New York. Derfra kunne du administrere dit store firma.“

“Hvor lang tid ville det tage?” spurgte mexicaneren.

“20, måske 25 år,” svarede amerikaneren.

“Og hvad sker der derefter?”

“Derefter? Det er der, det bliver rigtig interessant,” svarede amerikaneren med et grin. “Når din forretning virkelig bliver stor, kan du begynde at handle med aktier og tjene millioner!”

“Millioner? Virkelig? Og hvad sker der derefter?”

“Derefter kan du trække dig tilbage og leve i en lille landsby ude ved kysten. Du kan sove længe, lege med dine børn, tage en siesta med din kone og bruge aftnerne til at hygge med dine venner.”

 Er du interesseret i yoga så er Nærmere Noget én af de bøger du skal skynde dig at reservere på biblioteket og nyde i hængekøjen denne sommer.

Er du interesseret i yoga så er Nærmere Noget én af de bøger du skal skynde dig at reservere på biblioteket og nyde i hængekøjen denne sommer.

 De fineste detaljer fra Camilla Jørvads besøg hos mig sidste sommer. Se mere på www.camillajorvad.com

De fineste detaljer fra Camilla Jørvads besøg hos mig sidste sommer. Se mere på www.camillajorvad.com


Historien understreger så fint hvor filmen knækker i vores samfund. Vi har så travlt med at løbe i samme retning som alle de andre. Fremad, opad. Har så travlt med at have travlt. For der er vel ingen status i at stå stille? Vi skal udrette noget. Være effektive. Helst hurtigst muligt. Og vi er så overbeviste om at vores vej er den eneste rigtige vej...

Måske vi skulle vende blikket indad før vi vender det fremad.

Måske vi skulle standse op og overveje hvad det er, vi løber efter. Man kunne i samme omgang spørge sig selv, hvorfor vi egentlig løber når vi har muligheden for at gå. At gå og have tid til at sanse og nyde og finde mening med tingene. At kunne mærke efter. Sådan helt ned i maven.

Selvforsyningsliv i udkanten by Nelli Arnth

Jeg blev kontaktet af en sød læser der stillede nogle spørgsmål ift. hvordan vi lever. Mens jeg sad og svarede på dem, tænkte jeg at de kunne gøre det ud for et fint blogindlæg. Så her kommer de:

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio20.jpg
Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio9.jpg

Hvordan hænger jeres arbejdsliv/hverdag sammen med en selvstændig virksomhed og livet på landet?

Min mand har et fuldtidsjob og bruger derfor ”kun” aftner, weekender og ferier på haven og gården. Han er drivkraften og hovedet bag stort set alt vi laver udendørs. Men han er også skarp i et køkken. Han har netop lavet 32 kg pølser af rådyr (han selv har skudt og ordnet). Men han kan også sylte og lave saft og brygge øl. Et af hans seneste påfund er en hjemmelavet røgeovn, som er blevet virkelig fin og laver lækre røgvarer.

Uden ham havde jeg aldrig kunnet realisere mine/vores selvforsyningsdrømme. Jeg har hverken den praktiske formåen eller nødvendige viden om haveliv. Men som en veninde sagde til mig i går, så er vi kreative på to forskellige måder. Vi supplerer hinanden godt.

Sammen bruger vi de fleste weekender i sommerhalvåret hjemme på gården og en stor del af vores fritid. Jeg elsker at starte morgenen med kaffe i drivhuset til en snak om hvad vi skal ordne i haven i dag. 

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio1.jpg

Jeg er selvstændig og har været det på ”fuldtid” i 2,5 år nu. Det tager som regel tid at starte en virksomhed og komme dertil hvor man kan udbetale løn til sig selv hver måned. Jeg har brugt MANGE timer på min virksomhed. Jeg investerede stort set al min fritid på den allerede et år inden jeg sagde mit fuldtidsjob op. I dag kan jeg leve af det. Men det ville jeg nok ikke have kunnet, hvis vi havde sat os hårdt i det økonomisk. Der er stor forskel på at købe en gård i Udkantsdanmark kontra et hus i Aarhus eller København. Derudover har vi valgt en livsstil uden nye højglanskøkkener og store biler. Størstedelen af vores møbler har vi arvet, alt babyudstyr er købt brugt og vi venter med at investere i renovering, nye biler mv. indtil vi har råd til at kunne betale dem. Det giver en enorm frihed og så synes vi i øvrigt at det er skønt at omgive os med materielle ting der har historie og sjæl og som ikke er for fine til at blive brugt. 


Sælger I de ting i dyrker, eller er det kun til eget brug? 

Det er kun til eget forbrug og til venner og familie. Og så har vi gode aftaler som for eksempel at bytte æg for mælk, honning osv. Vi justerer fra år til år hvad vi sår og hvor meget. Det er vores 3. sæson på gården, så vi har endnu meget at lære. For os handler det dog ikke om at komme i mål (selvom det er super tilfredsstillende at hive egne grøntsager op af mulden). Det handler om processen og glæden ved at så, dyrke, nære, pleje og høste. At følge udviklingen er meget tilfredsstillende. 

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio14.jpg


Hvor meget tid bruger du på din virksomhed i forhold til det andet? 

For mig som selvstændig arbejder jeg flere timer i ugen om vinteren end jeg gør om sommeren. Vinter og mørke indbyder til fordybelse i arbejdet bag skærmen, mens sommeren indbyder til at komme mere ud og nyde haven og solen. Det er heldigvis også oftest sådan at der er mest at se til i min virksomhed i vinterhalvåret, hvorimod kunderne går i sommerferie-mode i juni-juli og derfor ikke sætter så mange nye opgaver i gang. 

Men som udgangspunkt forsøger jeg at ramme en 37 timers arbejdsuge. Jeg arbejder hjemmefra og skal derfor ikke bruge tid på kørsel. Det skønne ved hjemmearbejde er også at jeg kan holde fri nogle timer midt på dagen og komme ud og nyde naturen, vejret og lyset, for så til gengæld at arbejde lidt om aftenen eller i weekenden. En anden fordel er at man kan flytte kontoret ud i solen på terrassen og sidde med en stråhat og benene oppe mens man arbejder (hvilket jeg gør lige nu). Det er noget jeg med årene bliver bedre og bedre til at balancere. For det kan også blive farligt hvis det hele flyder for meget sammen og man aldrig rigtig holder fri eller ikke dedikerer nok tid til at arbejde koncentreret. 

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio5.jpg
Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio16.jpg

Til september står vi overfor et nyt eventyr. Vi venter os en lille pige. Det er vores første barn og det kommer uden tvivl til at vende op og ned på vores hverdagsrytmer og -rutiner. Så hvis du spørger mig igen om et år, ser vores liv sikkert ganske anderledes ud. Jeg bliver ofte spurgt om jeg ikke er bange for at det bliver for meget med barsel, selvstændig virksomhed og en stor have. Men det er jeg faktisk ikke. Jeg har et stort fokus på at de ting jeg bruger min tid på skal gøre mig glad og give mig energi. Hvis ikke der er glæde, flow og motivation i en opgave mere, ja så er det vel på tide at afslutte den. Jeg er ikke bange for forandringer og ikke bange for at stoppe projekter der ikke længere giver mening for mig.


Hvor stor er jeres grund? 

Grunden er 1,5 tønder land. Vi har et ønske om at tilkøbe mere jord og håber at det kan blive indfriet indenfor et par år. Men vores nuværende have er mere end stor nok til at huse høns, køkkenhave, krydderurte-højbede, frugt- og bærhave osv. Så på den måde mangler vi ikke plads.

Jeg har lavet en instragram-profil med fokus på vores dagligdag på gården. Den kan findes her

Selvforsyningslivet i Udkantsdanmark - Hönshuset Creative Studio10.jpg
Nelli og Søren Kjelst.jpg
 

Fleksibilitet, kreativitet og vadehavsnatur by Nelli Arnth

AF LADIES FIRST IVÆRKSÆTTERI, PORTRÆT 25. OKTOBER 2016 https://ladiesfirst.dk/fleksibilitet-kreativitet-vadehavsnatur/

Nelli sagde sit job op på et mediebureau i Aarhus, og bor idag på en gård i det mørke Vestjylland – herfra driver hun sin grafiske virksomhed Hönshuset Creative Studio, og når hun trænger til at mødes med ligesindede, så er hun med i netværksforløbet for selvstændige hos Ladies First i Aarhus. Hun bruger en del af sin tid sammen med sin kat, uden for sin comfort zone, og så har hun droppet sit vækkeur. Her kan du læse lidt mere om Nellis tanker om karriere og netværk og om udfordringen i at tro på på at man er god nok til det man laver.

Navn: Nelli Arnth Andersen
Nuværende beskæftigelse: Selvstændig grafisk designer og digital konceptudvikler i virksomheden Hönshuset
Alder: 26 år
Uddannelsesbaggrund: Multimediedesigner og digital konceptudvikler

Hvordan er du endt der, hvor du står i dag i dit arbejdsliv?
For præcis et år siden sad jeg i et godt job på et mediebureau i Aarhus. Jeg boede i Viby med min mand, og var ved at tage tilløb til at banke på chefens dør for at smide det hele på gulvet og sige mit job op.

For drømmen om at blive selvstændig og flytte på landet voksede. Jeg ønskede brændende at prøve et helt anderledes liv af, hvor fleksibilitet, kreativitet og den smukke flade vadehavsnatur var hovedingredienserne. Hvor jeg ikke arbejdede for en andens drøm, men hvor jeg hver morgen stod op og arbejdede for min egen!

Så her sidder jeg. Et år er gået og jeg har købt mig en gård i Vestjylland, blevet selvstændig og lært hvordan man dyrker og sylter egne grønsager. Jeg bruger ikke noget vækkeur – og jeg elsker det!

 

30595116_1818542271779305_7222547198297243648_o.jpg

Hvornår har du sidst gjort noget, der var uden for din ”comfort zone”? Det gør jeg faktisk ret ofte. Den dér følelse af at maven snører sig sammen, når den udfordring jeg står overfor rækker ud over min comfort zone, og jeg igen tvinger mig ud i noget der er nyt og grænseoverskridende.

Jeg har måtte tillære mig en del nye færdigheder i mit nye liv som selvstændig, hvor man skal have mange ”hatte” på for at kunne overleve. Det har betydet at jeg måtte udvikle nye sider af mig selv for at kunne klare opgaven. Det er en virkelig spændende proces.

Jeg har en 30-gange-regel som handler om, at jeg skal prøve de skræmmende ting af 30 gange. Hvis jeg stadig tisser i bukserne over det derefter, så er det okay at købe sig til hjælp eller sige nej til opgaven.

Hvad betyder hhv. netværk og karriere for dig?
Netværk betyder alt. Mit lille studio ville allerede være lukket igen hvis ikke det var for mit netværk. De har været vildt søde til at sprede budskabet og hjælpe mig i gang. Det gør mig varm om hjertet, at jeg har sådanne mennesker i mit liv.

De mennesker jeg har mødt i iværksættermiljøet har også været noget af en øjenåbner for mig. Den der gejst – den der passion i deres øjne og den der vilje til at arbejde røven ud af bukserne for deres drøm. Det er vildt inspirerende. Den samme gejst og brændende passion har jeg kun set mage i backpackermiljøer, når man møder folk på deres livs eventyr.

Ordet karriere har til gengæld aldrig rigtig vakt noget særligt i mig. Det tænder mig ikke at høre om jobs, karriere og lange titler. Det der tæller er om jeg kan mærke at folk virkelig brænder for det de laver.

Hvad er den største udfordring du har mødt i din karriere indtil nu? At tro på at man er god nok til det man laver.

Hvad er definitionen på succes for dig lige nu? 
At leve et glad liv med masser af frihed og kreativitet. Et liv, hvor fritidsinteresser og arbejdsliv flyder sammen til et samlet meningsfyldt liv. Med tingene i balance, så man bare har lyst til at springe ud af sengen om morgenen for at komme i gang med dagens opgaver.

Jeg ved, at hvis jeg har det sådan, så kan jeg arbejde i timevis mens ideerne buldrer frem. Så det er i sidste ende også det der giver de bedste tal på bundlinjen.
30624467_1818542185112647_3120044756994883584_o.jpg

Hvilken beskrivelse af dig selv, er du allergladest for at have hørt fra andre?
At jeg handler på mine ideer og drømme. Det er ikke så lang tid siden at et par veninder roste mig for, at der sjældent var længe imellem at jeg fik en ide, til jeg handlede på den. Det blev jeg glad for, for det er en egenskab jeg selv har beundret hos andre.

 

Frihed vs. nye højglanskøkkener by Nelli Arnth

Hönshusets blog - frihed og  nye højglanskøkkener.png

Da vi købte gården her i Kjelst blev vi ofte spurgt "hvornår vi så ville renovere". Det er som om, at det er et must i dag at have et nyt køkken. Nyt badeværelse. Nye møbler. Et tjekket hjem. 

Og det er da også fint med et nyt højglanskøkken fra HTH. Men det kommer jo med en pris. En pris vi betaler med vores tid. En pris der gør de fleste af os lænket til et fuldtidsjob.

De spørgende virker ret forbløffede når vi svarer, at det ved vi ikke om vi skal. Jovel, vi har lavet små justeringer i huset. Men det står stort set som da vi overtog det. Lidt hvidt maling gjorde underværker. Skift af et par gulvtæpper og gardiner. De gamle massive teak- og egetræsmøbler fik lov at blive. Møbler af fantastisk kvalitet. Møbler med sjæl og historie. Sådan noget man ikke kan købe i IKEA uanset hvor meget man punger ud. 

Vi har fået installeret to brændeovne. Og hvilken glæde det er at mærke varmen fra dem her i vintertiden. At falde i søvn til lyden af glødernes knitren eller at falde i staver og stirre ind i flammerne. DÉT er en investering der er det hele værd.

En gammel landejendom kræver selvfølgelig vedligehold. Der vil komme større og mindre udgifter efterhånden. Og så er varmeregningen også riiiimelig meget højere end den var i lejligheden i Viby.

Men en af de store grunde til at vi flyttede vestpå var netop, at vi ikke skulle gældsætte os så voldsomt. At man kan få en dejlig ejendom her i området for omkring 1 million kroner. 

Tænk sig hvilke muligheder det kommer med, hvis man lader være med at sætte sig så hårdt i det. Hvis man, som jeg, har lyst til at prøve kræfter med livet som selvstændig, er der økonomisk råderum til det. Hvis man har lyst til, at gå ned i tid, tage en ny uddannelse eller vælge et karriereskift der indebærer en lavere løn. Ønsker at rejse i en længere periode. Ja, så har man friheden til det. Og det forstår jeg faktisk ikke, at der ikke er flere der har lyst til. 

Jeg synes det virker skræmmende at skulle låne så meget, at lønstigningerne død og pine skal sidde som perler på en snor de næste 30 år. Hvor økonomien ikke tillader længere tids sygdom og hvor man skal løbe for at kunne følge med.

Men det er nærmest blevet normalen i vores samfund. Vi låner til hus og bil og nyt køkken i samme periode som vi får børn. Jeg ser til fra sidelinjen og aner ikke hvordan jeg skulle få sådan et liv til at hænge sammen. 

Så i mellemtiden nyder vi livet på den gamle gård, i de gamle møbler og laver mad i det utjekkede køkken. Det er jo for katten ikke det der betyder noget. Når jeg tager kaffen med ud på terassen. Sætter mig i et hjørne og nyder forårets allerførste solstråler. Lukker øjnene. Lytter til kvæget der græsser. Så mærker jeg friheden sådan dybt inde i hjertet. Jeg ved at jeg lever lige præcis det liv jeg ønsker. Og dét er altså en følelse højglanskøkkenet ikke kan give mig...

Min kærlighed til (lyd)bøger by Nelli Arnth

Bøger gør et eller andet ved mig. Men selvom jeg elskede at læse som barn, blev det til mindre og mindre læsning, da jeg blev ældre. Pludselig var der mange andre ting at tage sig til og det var i min ærgelse over dette, at jeg begyndte at interessere mig for lydbøger.

Jeg synes virkelig at det er interessant at følge den udvikling der er, i hvilke bøger der fanger éns interesse. Jeg har haft perioder hvor jeg har hørt 7 Jo Nesbø krimier i streg for derefter at fordufte ind i Haruki Murakamis 1Q84 trilogi. Jeg går fra gamle slægtromaner til hardcore faglitteratur eller biografier om interessante mennesker.

Jeg lytter til lydbøger mens jeg kører bil, vasker op, maler, ordner køkkenhaven, gør rent osv. Der går ikke en dag hvor jeg ikke jeg bevæger mig ind i lydbøgernes verden. Det kan anbefales, for det gør på alle måder rengøringen mere spændende ;)

Jeg har de seneste år skruet gevaldigt ned for selvhjælpsbøger, biografier og faglitteratur for i stedet at fordybe mig i romaner. Dette skete blandt andet efter at have hørt Svend Brinkmanns bog Stå Fast hvor han råder læseren til lige netop dette. Og jeg har nydt rejsen tilbage til romanerne og fordybelsen de bringer. Det er fantastisk at blive suget ind og ud af en gribende fortælling på en grå og regnfuld vinterdag.

En veninde spurgte mig om jeg havde nogle romaner jeg kunne anbefale. Så jeg fik lyst til at dele en lille liste over de bedste bøger jeg har læst/hørt i 2017. 

Donna-Tartt-stillidsen-honshuset-creative-studio.jpg

1. Stillidsen (2013)

På en klar førsteplads på listen af mine yndlingsbøger i 2017 ligger Stillidsen af Donna Tartt (33 timer). Jeg vil gå så vidt som til at sige at det er den bedste bog jeg nogensinde har læst/hørt. 

Jeg har en generel forkærlighed til bøger der foregår i New York, hvilket leder mig videre til 2. pladsen:

Brooklyn_Dårskab_Paul_Auster.jpg

2. Brooklyn Dårskab (2005)

Brooklyn Dårskab (9 timer 44 minutter) var min første Paul Auster bog nogensinde, men helt sikkert ikke min sidste. Jeg lod mig helt og aldeles rive med, mens jeg fulgte de skæve eksistenser rundt i Brooklyns gader.

Der-vokser-et-træ-i-Brooklyn-Betty-Smith.jpg

3. Der vokser et træ i Brooklyn (1943)
Sørme om ikke også tredje pladsen bliver indtaget af en New Yorker roman... Der vokser et træ i Brooklyn af Betty Smith (14 timer) var en gribende sand fortælling, der sad I mig nogle uger efter jeg havde hørt den.

Sputnik-min elskede-sputnik-sweetheart-book-honshuset-creative-studio.jpg

4. Sputnik min elskede (1999)
Bogen Sputnik min elskede (6 timer) er min yndlingsroman af Haruki Murakami. Hans univers og fortællestil er helt unik og jeg blev specielt forblændet af denne roman. Der er noget ved hans ord det for mig til at forsvinde et andet sted hen.

 

Tornfuglene_Colleen_McCullough.jpg

5. Tornfuglene (1977)
Okay, jeg er 40 år for sent på den og det er super old-school. Men i efteråret dykkede jeg helt ned i slægtsromanen Tornfuglene med det barske australske land og Meggies ildrøde hår (25 timer). Og selvom den er lidt for meget er den også lidt fantastisk.

Sommerdrømme by Nelli Arnth

IMG_2045.JPG

Efter at have boet i Kuala Lumpur og rejst en del i sydøstasien, blev vi hurtigt klar over hvor meget vi værdsatte at leve i et land med årstider. At selvom jeg kan tage mig selv i, at brokke mig over de mørke vintre og korte (ikke-eksisterende) somre, så ville jeg aldrig bytte det for et liv i 35 grader året rundt. 

Inden vi skulle sove i går åbnede vi vinduet. Det var fuldmåne og klart i vejret. Den kølige luft strømmede ind af vinduet og ramte mit ansigt. Lige netop den følelse savnede jeg allermest når jeg lå under air conditioneren i KL. 

Januar er mørk og kold. Vinteren har en introvert energi der altid giver mig lyst til at trække mig mere ind i mig selv. Drikke varme drikke, se film, læse bøger og sove længe.

Men for hver dag bliver dagene lysere og frem vokser lysten til at planlægge hvad der skal ske i haven i år. Hvad skal vi plante i køkkenhaven? Skal vi flytte rabarberne? Skal vi investere i det drivhus? Eller ville vi sætte mere pris på et udendørs grovkøkken? Og hvad med de ekstra kirsebærtræer vi snakkede om?

Sådan kan vi få meget tid til at gå på en kold januaraften. Viklet ind i et uldtæppe. Rødvin i glasset og med gang i brændeovnen som vores store hankat ligger langstrækt foran. Nyder varmen, ligesom vi gør det. 

Så mærker man at det så småt begynder at krible i fingrene for at komme i gang. At jeg glæder mig til at det atter begynder at spire og gro. 

Hönshuset Creative Studio blog.JPG

Nytårstanker om mit 2017 by Nelli Arnth

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig13.JPG

Sidste år skrev jeg dette blogindlæg hvor jeg kiggede tilbage på mit første år som selvstændig. I dag har jeg været selvstændig (på fuldtid) i to år og det er derfor oplagt at bruge de første dage af det nye år på at evaluere og kigge tilbage. Hvad gav 2017 mig? Hvilke udfordringer oplevede jeg? Hvad lærte jeg?

2016 var mit første år som selvstændig. I dette første år red jeg på en bølge at (tids)optimisme, overskud og et boost af lykke. Jeg havde drømt om at blive selvstændig i flere år. Ja, måske endda hele mit liv. Og følelsen af endelig at kunne ryste hamsterhjulet og 8-16-jobbet af mig var fantastisk. Det gav mig en energi som jeg følte mig høj på det meste af året.

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig12.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig6.jpg

Rutiner og struktur (Zzzzz)

2017 var året hvor jeg begyndte at få rutine i livet som selvstændig. Jeg accepterede (da jeg begyndte at få mere og mere travlt) at jeg havde brug for struktur i min hverdag. At jeg havde brug for et system det gjorde det muligt for mig at "tænde og slukke" for mit arbejdsliv. Mine dage flød ofte sammen og jeg kunne pludselig have brugt en hel dag foran computeren, hvilket aldrig var min hensigt. Men simpelthen skete fordi jeg var så optaget af mit arbejde og samtidig ikke vidste hvornår jeg kunne/måtte holde fri.

Jeg arbejder det meste af tiden hjemmefra gården. Jeg har indrettet vores loft til kontor. Det er gammelt (som resten af gården), men hyggeligt. Jeg har investeret i en brændeovn, hæve-sænkebord og en virkelig god kontorstol. Fra mit skivebord har jeg en skøn udsigt udover marker og græssende højlandskvæg. 

Det fungerer alt sammen godt, men det kan være svært at holde rigtig fri med hjem og kontor i ét. Og med rigtig fri mener jeg fritid uden dårlig samvittighed. For jeg fandt ret hurtigt ud af, at man altid kan blive ved med at arbejde. Der er altid noget at gå i gang med. Og selvom man knokler derudaf og får "ryddet skrivebordet", clearet alle to-do's og klaret mailboksen, ja så kan man starte forfra dagen efter... Så den evige jagt efter at blive "færdig" har jeg droppet. Jeg har lært at ligge opgaven fra mig, skrive ned hvor jeg kom til og tage den op igen dagen efter.

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig4.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig11.jpg

2017 var også året hvor jeg begyndte at tracke min tid. Jeg bruger Timeular. Jeg har før prøvet en del forskellige digitale tracking-værktøjer, men ingen har virket for mig. Timeular er visuelt og simpelt. Det fungerer.

Og med tidstracking kommer sandhederne på bordet. Pludselig kan man tegne stregerne tydeligt op. Jeg fik øjnene op for hvor meget tid jeg brugte på områder som jeg ikke tjener penge på (i hvert fald ikke ret mange). Fx var de største tidsslugere undervisning i yoga og grafisk design. For oveni undervisningen kommer kørsel frem og tilbage samt minimum 10-15 minutter både før og efter timen til at gøre klar, rydde op, tale med elever osv. (tid jeg ikke får løn for). Men også områder som foredrag, kurser, frivilligt arbejde og netværksarrangementer var store tidsrøvere.

Disse områder arbejder jeg hårdt på at få en balance i. Således at de stadig er en del af min virksomhed, men uden at fylde helt så meget. 

Jeg tror ikke jeg har været "klar" til at tidstracke før nu. Alting til sin tid. Men jeg er ovenud lykkelig for at jeg kom i gang og fik en rutine i det. Nu har jeg pludselig et overblik over hvor mange timer jeg arbejder og hvordan jeg fordeler min tid mest hensigtsmæssigt. 

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig1.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig3.jpg

2017 blev det sidste år hvor jeg (stort set) klarede regnskabet selv. Jeg har hele tiden været planen at jeg skulle outsource den del efter 2 år. De er gået nu og jeg har lavet en aftale med Dansk Revision som skal hjælpe mig fremover. En god beslutning der skabte ro i bekymringstankemyldret næsten med det samme.

En sidste struktur-mæssig ting jeg har opnået i år er at lave mit eget projektstyringsværktøj. Det er stadig primitivt og fungerer på to whiteboards. Men det virker. Jeg prioriterer alle mine to-do's og smider dem ind i min ugekalender. Simpelt. Det skaber overblik og det er tydeligt for mig, at når jeg streger den sidste to-do ud, så kan jeg holde fri for i dag. Hvis min dag pludselig vælter grundet noget uforudset, ja så må jeg fordele opgaverne på ny.

Disse tiltag har hjulpet mig til at komme tilbage på sporet ift. min vision om ikke have have travlt. 2017 har været et travlt år med mange nye kunder og nye opgaver. Jeg insisterer på at jeg ikke vil leve et travlt liv og jeg har nu indset, at det kræver nogle faste rammer for mig at kunne udleve. Jeg føler mig klar til at indtage det nye år, med samme holdning og samme gode rutiner.

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig5.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig9.jpg

Embrace the journey

Jeg nyder virkelig den rejse jeg er på. Jeg føler at jeg lærer noget hele tiden. Den udvikling der er sket på de sidste to år, har været for sindssyg. Det ville et fuldtidsjob aldrig have kunnet give mig... Jeg kan pege på mange områder jeg kan optimere, udforske og/eller gøre bedre. Men jeg hviler i, at det hele ikke skal ske på én gang. Hver ting til sin tid. 

Jeg er bange for at mange selvstændige og iværksættere knokler så hårdt, at de glemmer at se hvilket lærerig og givende rejse de er på. Generelt tror jeg ikke på at vi får særlig meget ud af livet, når vi knokler derudad. Det handler i bund og grund om proces- og destinationsmål. For mig har energien altid ligget i procesmålene. Jeg ønsker at skabe en hverdag med glæde, kreativitet og en krop der er i balance. Og så kan det stort set være ligemeget hvor jeg ender.

Hverdagen er i fokus. Og muligheden for at gribe dagen med den energi og de muligheder der er i den. At leve bevidst og nærværende. At få øje på at de små ting i livet i virkeligheden er de største.

Jeg glæder mig til at se hvad 2018 byder mig. Da jeg startede Hönshuset, kan jeg huske at få fortalt at hele 90% af de CVR numre der bliver oprettet i Danmark, lukker ned indenfor 3 år. Jeg synes stadig det lyder helt vildt. Men det gav mig et delmål og en lyst til at komme godt på den anden side af de 3 år. Nu går jeg så ind i det sidste af de tre år. Og der er absolut intet der tyder på at det ikke skulle blive endnu et forrygende år!

Godt nytår derude!

Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig7.jpg
Nelli_Arnth_Hönshuset_Creative_Studio_2_år_som_selvstændig8.jpg

Livet på landet by Nelli Arnth

Søren og jeg har nu boet på landet i to år. Billedgalleriet er et lille end-of-year tilbageblik der viser nogle af de glæder der kommer med sådan et liv. Det er ikke så få.

Det er selvfølgelig hårdt arbejde at bo på landet (i hvert fald set ift. at bo i en lejlighed på 60 km2 med en vicevært man kunne ringe til når noget gik i stykker). Selvforsyningslivet kræver virkelig mange timers arbejde, og havde det ikke været for min mand og hans store viden og erfaring på området, så havde jeg aldrig turde tage springet.

Men med arbejdet kommer en dyb tilfredsstillelse som jeg ikke har oplevet før. For når man bruger vinteren på at fylde kompost i køkkenhaven, bruger timevis på at kultivere jorden, planter frøene med korrekt afstand (ofte med forspiring indendørs) og vander rækkerne. Ja, så er det med en følelse af både forundring og glæde over hvor fantastisk vores klode er skruet sammen, når den grønne spire bryder igennem den brune muld. For derefter at følge den vækst næsten dagligt og have udbryde over aftensmaden at "hold da op, hvor radisserne er vokset, hva?". Så bliver man altså glad helt ind i knoglerne.

Nogle af mine gladeste stunder her på gården er når solen skinner og jeg går rundt med bare tæer i den varme muld. Vander og luger. Sanser og sørger for de spirende planter med hund og høns omkring mig.

Naturen slår benene væk under mig igen og igen. Når man først tager sig tid og begynder at rumme al den skønhed der findes omkring os. Måske jeg blot er lidt nytårssentimental. Men livet på landet giver mig lyst til at leve mit liv anderledes. At sænke farten og gøre plads til de ting der betyder mest At vælge kvalitet frem for kvantitet. At droppe overforbruget og gøre op med madspild. At fylde mig med nærende mad fra min have. Det er hvad jeg gerne vil arbejde på i 2018.

Langsom Livsstil by Nelli Arnth

Langsom-Livsstil-Karen-Pallisgaard-Hönshuset-Creative-Studio-Nelli-Arnth5.jpg

For English – Scroll down

Jeg fik bogen Langsom Livsstil af Karen Pallisgaard i julegave. Jeg har tidligere læst hendes bog Yogahåndbogen, som var én af de første bøger jeg læste om yoga. Hendes bøger er lette at læse og indeholder en masse billeder, citater, øvelser osv. Man kan zappe rundt i kapitlerne og springe over dem man ikke føler for at læse. Karen taler/skriver i øjenhøjde. Det bliver aldrig helligt eller dømmende (hvilket ellers godt kan være tilfældet med nogle bøger i den genre).

På bogens bagside står der: "Lad os få ro på og tage os tid til at få det bedste – ikke nødvendigvis det meste – ud af livet." 

Og vi er mange der bestræber os efter at få det meste ud af livet. Det gjorde/gør jeg i hvert fald selv. Livet er kort og det er med at få det meste ud af det. Karen kalder det at vi malker livet hårdt.

At have travlt. Travlt med at leve, opleve, udvikle, uddanne, elske, gøre karriere, være sunde, have overskud og så videre. Vi vil have det hele lige nu. Nu. Nu. Travlhed og effektivitet har sneget sig så dybt ind i vores bevidsthed og kultur at det kan være meget svært at ryste det af os. 

Karen citerer Carl Honeré flere steder i bogen (tjek evt. hans bog In Praise of Slow eller hans TED talk med samme navn). Her kommer at par af de citater der ramte ind i de tanker jeg selv har haft ift. vores accelererende samfundskultur.

Langsom-Livsstil-Karen-Pallisgaard-Hönshuset-Creative-Studio-Nelli-Arnth3.jpg

"Vi er afhængige af travlhed og presser mere og mere ind i hvert minut. Hvert øjeblik føles som en kamp mod tiden, vi halser efter en målstreg, vi aldrig rigtig synes at nå. Hele kulturen presser os til hele tiden at gøre og at nå mere og mere på kortere og kortere tid. Vi er dybt marinerede i stimulanser og distraktioner. Vi er bange for at spilde tiden, og det er enormt svært at hive stikket ud, tage den med ro og fokusere. Det ironiske er, at ved at kæmpe imod tiden spilder vi vores tid –  set ud fra et større perspektiv. Og det giver bagslag. Denne hurtige kultur påvirker alt fra vores helbred, kost, arbejde, relationer og miljøet negativt. Vi ræser igennem livet i stedet for at leve det."   – Carl Honeré

"Slow er sværere at elske end fart. Selvfølgelig nyder vi alle at slappe af, fordi det føles fysisk godt. Men det kulturelle tabu omkring afslapning er så stort, at vi kan få dårlig samvittighed, hvis vi slapper af og ikke er i gang med at ordne, fikse og gøre. Langsom er blevet et fyord, fordi vores teologi er fart. Vi er blevet vant til at gloificerer fart, så derfor er langsomhed i den brede befolkning blevet et stort, fastgroet tabu. Selv når vi rent faktisk gerne vil hive lidt i bremsen, kan det være svært, fordi vi skammer os over at gå imod det kulturelle flow."   – Carl Honeré

Jeg oplevede selv hvordan jeg forsøgte at fylde mere og mere ind i min hverdag. Hvordan jeg forsøgte at optimere min tid. Hvordan jeg lærte at gøre flere ting på en gang. Hvordan jeg altid læse eller lyttede til faglitteratur i stedet for skønlitteratur, for at få mest muligt ud af tiden. Hvordan jeg altid valgte en dokumentar frem for en god film. Hvordan det er zone ud og slappe af blev noget der gav mig dårlig samvittighed, for der var jo så meget jeg skulle nå. Så meget jeg skulle lære. Så meget jeg ikke ville gå glip af. Jeg troede fejlagtigt at jeg fik mere ud af livet ved at fylde mere og mere ind i min kalender. 

Langsom-Livsstil-Karen-Pallisgaard-Hönshuset-Creative-Studio-Nelli-Arnth2.jpg
Langsom-Livsstil-Karen-Pallisgaard-Hönshuset-Creative-Studio-Nelli-Arnth4.jpg

Jeg har svært ved at sætte en finger på præcis hvornår mit mindset skiftede. Men det var helt sikkert på det tidpsunkt hvor jeg begyndte at tage yogaen til mig. Uden at læse, researche eller undersøge noget som helst, mærkede jeg hvad yogaen gjorde ved min krop og sind. Jeg mærkede hvordan afspænding og yin yoga kunne stilne mit tankemylder. 

Det skete ikke lige med det samme. Det første halve til hele år, var mit hoved stadig fuld at alt muligt andet, end det der foregik på måtten. Men stille og roligt begyndte mit fokus og mit mindset at ændre sig. Og i dag, godt 4 år efter, har jeg ændret holdning og fokus på mange områder. 

Langsom livsstil er ikke for alle. Men for de af jer, der kan genkende jer selv i Honerés ovenstående udtalelser, så vil jeg anbefale jer at ønske jer bogen i fødselsdagsgave eller låne den på bibliotektet. Den har i hvert fald inspireret mig. 


This blog post is kind of a book review. The book is only published in Danish. So it wouldn't make sense to translate it. Sorry guys ;)

Creativity, Yin Yoga and Becoming a Drone Pilot by Nelli Arnth

23279688_103911020383332_8844211456380502016_n.jpg

(For Danish version – Scroll down)

One of the things I love about running my own company is being able to develop and educate myself. Being able to try out new directions. I don’t have a long-term business plan for my company. I like the flexibility and uncertainty. Perhaps it will change over time. But right now, I really feel that I am in a good place.

November came with a lot of new knowledge!

I started out the month attending Creativity World Forum (read more about it here). It gave me a great boost of motivation and inspiration.

Then I participated in a 50-hour Yin Yoga instructor education at Yoga Collective in Aarhus. How great it was doing Yin Yoga with my favourite instructors again. Digging deeper into the theory behind Yin Yoga and learning more about our nervous system (especially the parasympathetic nervous system) and connective tissue.

23161115_1755753378051604_2163454144587759616_n.jpg

Finally, November was the month I became a certified Drone Pilot. It required a 3-day education at Drone Solutions. Well, it was a bit technical and I had to focus. But I passed the exam with a good result. So now I can finally start flying professionally with my Mavic Pro.

24250881_10155773689217660_1953931178_o.jpg

I am often asked if I’m not tired of all the driving to bigger cities to attend events, courses and so on. But I’m not. Maybe it’s because I grew up in the countryside and driving a car has always been a natural thing for me.

What matters most is having nature and tranquility just outside my door. Even though it means that I must spend some time in my car every now and then.

I always make a good cup of coffee to bring along and listen to podcasts or audio books when driving. Right now, I am listening to “The Thorn Birds”. I know. So 80s. But I guess that’s just a book every woman has to read/hear at some point of her live ;)

So, this morning when I drove towards Vejle in clear frosty weather with that kind of sunrise that paints the whole sky red. And with the love story of Meggie and Pastor Ralph de Bricassart in my ears. I sipped my coffee and thought about how good life is.

________________________________

23347853_767189910158672_5768611811238608896_n.jpg

Kreativitet, Yin Yoga og Dronebevis

Én af de ting jeg holder særligt af ved at være selvstændig, er at kunne udvikle og uddanne mig. At kunne afprøve nye retninger. Jeg har ingen klart definerede langsigtede planer (udover at være glad og passioneret). For jeg kan lide fleksibiliteten og ”uvisheden”. Jeg kan lide tanken om at det er mig og min mavefornemmelse der har styringen over min virksomhed. Måske jeg ændrer mening en dag og begynder at arbejde mere langsigtet. Men lige nu føler jeg, at jeg er et ret godt sted.

November måned har i den grad budt på ny viden.

Jeg startede måneden ud med at deltage i Creativity World Forum (som I kan læse lidt om her). Det var det vildeste boost af kreativitet og nye ideer jeg længe har fået.

Så har jeg deltaget i en 50 timers Yin Yoga instruktør uddannelse hos Yoga Collective. Skønt igen at dyrke en masse Yin Yoga og lære meget mere om vores nervesystem og bindevæv.

23099046_220997281772049_2813780195419357184_n.jpg

Og sidst men ikke mindst er jeg blevet dronepilot. Det krævede et 3-dags kursus hos Drone Solutions. Det var lidt teknisk og jeg måtte holde tungen lige i munden. Men jeg afsluttede eksamenen med et godt resultat. Så nu kan jeg for alvor komme i gang med at flyve min Mavic Pro.

Jeg bliver ofte spurgt om jeg ikke er træt af altid at skulle køre efter arrangementer, kurser og lign. At skulle køre 2 timer til Aarhus eller godt 3 timer til København. Men det gør mig egentlig ikke noget. Måske er det fordi jeg er opvokset på landet og det at køre i bil altid har været en ret naturlig ting for mig.

For jeg foretrækker at have naturen og roen udenfor min dør. Og så må jeg tage køreturen til byerne når jeg har brug for eller lyst til det. Jeg laver altid en god kop kaffe til at tage med og lytter til podcasts eller lydbøger på turen. Lige pt. er jeg i gang med Tornfuglene. Rimelig 80er. I know. Men er det ikke bare en historie enhver kvinde skal læse/høre på et tidspunkt i livet? ;)

Så i morges da jeg kørte afsted mod Vejle i klar frostvejr med den type solopgang der maler hele himlen rød. Og med kærlighedshistorien om Meggie og præsten Ralph de Bricassart i ørene. Ja, så sipper jeg til kaffen og tænker at livet er ganske godt…

23967496_1742368949405187_5461664014855569408_n.jpg
 

Creativity World Forum 2017 by Nelli Arnth

Just returned to a good friend's apartment after attending Creativity World Forum here in Aarhus. While drinking tea and wearing comfortable clothes, I kinda try to digest what I've learned these last two days.

First of all, I must say that the conference exceeded my expectations. There was something about the vibe, the people and the whole set-up that made it really satisfied to be part of. 

The program consisted of free breakfast (always a winner), keynote talks and breakout sessions. Among the keynote speakers were:

  • Stefan Sagmeister talking about why beauty matter. He was pretty much the reason why I bought the ticket in the first place.
  • Steve Vranakis (Google) that made me cry talking about the refugee crisis and how we all are (or can be) creative activists. That talk was pretty amazing.
  • Tom Kelley teaching us to use empathy and storytelling in the design thinking process
  • Indy Johar on how to rethink society and democracy through creativity
  • Jan Gehl on how to design today's cities
  • SNASK being awesome as always

I attended two breakout sessions. One at DesignIt learning about design thinking and one with Innovation Lab about artificial Intelligence.

I really recommend you to go check out some of the names. Most of these people have done TED talks or something similar. They were all really inspiring.

My head is completely bombed. All of this new inspiration, ideas and people I met is almost too much to accommodate. I guess it will take some weeks before my brain grab hold of it all. 

From there it will take months before I know what ideas and what inspiration I can actually implement into my own company. 

Now I will enjoy my tea and finish off the notes in my notebook. After that I will go to bed early. Because tomorrow starts another adventure. I am doing a 50 hour Yin Yoga education at Yoga Collective starting tomorrow at 10 am  <3

We travel to lose ourselves... by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg
“We travel, initially, to lose ourselves; and we travel, next to find ourselves. We travel to open our hearts and eyes and learn more about the world than our newspapers will accommodate. We travel to bring what little we can, in our ignorance and knowledge, to those parts of the globe whose riches are differently dispersed. And we travel, in essence, to become young fools again- to slow time down and get taken in, and fall in love once more.”

― Pico Iyer

Too busy by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

The last month has been a bit heavy/busy. That’s why I haven’t posted much on social media or the blog. I don’t have a SoMe strategy that dictates a certain number of posts each week. It simply doesn’t work for me. I post whenever I feel like it. I don’t like using the word authentic on Instagram. But I guess that’s what I try to achieve. Keeping my profiles as authentic as possible.

First, I want to state that I don’t like being busy. I never aimed for a busy life

But since August so many new and exciting projects and clients occurred. My extremely primitive “project management system” broke down and it left me with total lack of overview and with the feeling of running behind. I feel this kind of tension in my stomach immediately and knew that I had to act on this.

So, I started using a whole new way of managing my clients and assignments. I rate all my tasks after how urgent they are and how important they are. Very simple, but really helpful!
Then I take the most urgent and important tasks and put them into a simple weekly schedule.
I did a couple of other big changes too. But that’s not my point here. The point is what a crazy and educational journey it is being self-employed. It’s only been 1,5 years since I started and I feel that I’m constantly entering new phases in the process. Learning and growing in a pace I didn’t know I was capable of 🙌

Hunting in the muddy meadow by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

Went for an afternoon hunt with Søren and the puppy in the Wadden Sea National Park just 3 km from our home.

The air was warm but crisp. The sunset was painting everything golden and the lanscape became more and more hazy.

The brown and yellow autumn colors and the two of us silently walking around in the muddy meadow. Only interrupted by the puppy running around energetic. The birds above us and a hare running away close by.

It is that kind of Sunday afternoon that reminds me how little money and materialism matter 🍂

September Mornings by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

Normally I start my working day around 8-9 am.

It depends of course on what time I went to bed. I have no alarm clock and many of you have asked me, if I'm not afraid to sleep all morning away. But that's never a problem. I just sleep until I wake up and that normally happens around 8 am.

The loft were I worked is chilled in the morning in this cold September weather so I put on a warm sweater, light up the wood stove, make my self some coffee or tea and work on my to-do list ☕️

Well there is something very special about autumn 🍁 

Creativity World Forum 2017 by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

I have bought a ticket to Creativity World Forum in Aarhus this November 👌

It is a two-day event with speakers like Steve Vranakis, Tom Kelley, Jan Gejl, the guys behind SNASK, Indy Johar – and Stefan Sagmeister. Years back I heard Sagmeister speak in Copenhagen and I got a bit starstrucked ☺️ He is such an inspiration to me and he has been that for years.

If you don't know him you should check out his TED talks. Go see the one called "the power of time off" 🙌

Anyway, I'm super excited about participating in this event. If anyone is interested – buy a ticket and come join me 🙌

Toes in the sand by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg

"I believe that toes in the sand are grounding my soul" 🙌

I read this quote somewhere a long time ago and came to think of it today. No matter if the ocean is wild or calm. Grey or blue. Windy or windless. It always gets me 🌊 The smell, the view and that feeling of sand between my toes. I feel grateful having the ocean only a 15 min drive from home 👌

Slowing down and being grateful by Nelli Arnth

Some thoughts about living a slower live. About being grateful and to be in the search for stillness and depth.

Well, we live in a high-speed society. Some have even named it The Accelerating Society. Productivity is celebrated by many. And while we strive to stuff as many things as possible into our lives it leaves a great amount of people unhappy and with the feeling of running behind on too many parameters of life. In the western world, we have so many opportunities. For me, I ended up running around blindfolded trying to catch all the opportunities. FOMO. Indeed.

Also, our online presence escalates. The Internet and social media offer new fantastic ways to interact and communicate. While I love this world – this online universe (and also made a career out of it) I fear it too. We spend so much time looking at a screen that real presence becomes something rare.

After living years trying to catch up with all the opportunities life gave me, I finally gave up. I felt that life was rushing by – way too fast. And it occurred to me how much I missed stillness and depth. I secretly wanted to let go of all the possibilities and start living a slower life. A life where I wasn't measured by my productivity and how efficient I was. But instead by what kind of person I was. How I cared about and treated others and stuff like that.

I remember one day sitting at my desk at my full-time job and dreaming about going on a train ride for weeks. So that I could just sit still. Sitting on a train seat looking out the window and really just letting time stand still. I even considered to travel to Moskva, Russia to take the Trans-Siberian railway. Then it hit me how stupid it was. I wanted a slower life and my idea of getting that, was to work really hard for maybe a year so I could earn enough money to take 3 weeks’ vacation and travel 2.000 kilometers away. All so I could sit still...

Problem was that I would return to my normal life after these 3 weeks and it would all be the same. It was a stupid and short-termed solution.

I thought about it for a year. Talked a lot with my husband, friends and family. And in the end, it led me to quitting my full-time job. We moved out of the city and into an old farm house near the Danish West Coast. In the same area where I grew up and in the very same house where my grandparents and great-grandparents had lived.

I started my own small creative studio. And we decided to step out of the hamster wheel and quit this high-speed society. I was fed up. I promised myself that I wouldn't keep telling friends and family that I was SO busy all the time. If you are too busy to see the people you care the most about, are your priorities right then?

So, I stopped filling my calendar with appointments. I wanted time for slow mornings with good coffee. Time to run around barefoot nursing the vegetable garden, enjoying the feeling of warm soil between my toes. And time to lay in the hammock on a sunny day enjoying a good novel.

I focus on being grateful. I am very aware of how lucky I am in life:

  • That the people I love are healthy and healthy
  • That I have a cozy home where I can take a varm shower and lay in a soft bed
  • That I live in a democratic society with a strong social safety net
  • That every day I combine my passion with my working life
  • That I am surrounded by a lovely garden and some raw and stunning nature
  • That I am part of a strong local community
  • That I have no alarm clock and just wake up whenever I feel rested
  • That I have enough money to buy healthy food and even travel to new countries now and then

These are truths I tell myself every day. And I encourage the people around me to make their own list of things they are grateful for.

Oh, this is getting long already... I will end it with this statement:

Live happens here and now. 


So why spend your time rushing through life? Waiting for summer? Or weekend? Or
Why not slow down and enjoy the ride on this amazing planet.

Sit down.
Close your eyes.
Breathe.

 

 

The credit for these amazing images: Camilla Jørvad – a great source of inspiration for me.Go check out her site. And don't forget to read her journal.

Like a bee in a flower bed... by Nelli Arnth

Hönshuset Creative Studio Slow Living blog.jpg
Like a bee in a flower bed, the human brain naturally flits from one thought to the next. In the high-speed workplace, where data and headlines come thick and fast, we are all under pressure to think quickly. Reaction, rather than reflection, is the order of the day. To make the most of our time, and to avoid boredom, we fill up every spare moment with mental stimulation…Keeping the mind active makes poor use of our most precious resource. True, the brain can work wonders in high gear. But it will do so much more if given the chance to slow down from time to time. Shifting the mind into lower gear can bring better health, inner calm, enhanced concentration and the ability to think more creatively.

– Quote by Carl Honoré, In Praise of Slowness.